Lamisil® creme
Sidst opdateret af redaktionen den 18. april 2023
Lamisil® creme er et svampedræbende middel, som fås i håndkøb og bruges til behandling af svampeinfektioner i huden – især fodsvamp.
Hvor kan man købe Lamisil® creme?
Lamisil® creme fås i håndkøb og kan med fordel købes på internettet, hvor prisen typisk er lavere end i de fysiske butikker. Lamisil® creme findes i tre pakningsstørrelser (7,5 g – 15 g – 30 g). Den største pakning har den laveste pris pr. gram.
Du kan købe Lamisil® creme til en lav pris her:
Produkterne ovenfor forhandles af en dansk webshop, som har tilladelse til at sælge medicin i Danmark. Leveringstiden er 1 – 3 dage.
Anvendelse
Lamisil® creme anvendes især til behandling af fodsvamp. Cremen indeholder aktivstoffet terbinafin og er derfor kun virksomt mod svampe, der er følsomme over for dette stof. Dette kan være følgende grupper:
- Dermatofytter (fodsvamp, ringorm m.fl.)
- Pityriasis versicolor (malassezia furfur)
Selvom Lamisil® creme kan bruges til behandling af andre typer svamp end fodsvamp – som f.eks. ringorm eller pityriasis versicolor – vil man i nogle tilfælde behandle disse med andre svampedræbende midler. Dette gælder f.eks. pityriasis versicolor, hvor man normalt vil behandle med ketokonazol shampoo. Lamisil® creme har i øvrigt kun en begrænset virkning på gærsvampe, som f.eks. candida, og her vil man normalt behandle med andre midler.
Sådan bruger du Lamisil® creme
Voksne og børn over 12 år:
- Rens og tør det ramte område af huden før cremen anvendes
- Smør et tyndt lag creme på det ramte område 1 – 2 gange i døgnet (antallet af påsmøringer afhænger af, hvilken type svamp der behandles – se afsnittet “Varighed af behandlingen” nedenfor)
- Selvom laget af creme skal være tyndt, skal mængden stadig være tilstrækkelig til at dække hele det ramte hudområde
Lamisil® creme må kun anvendes til børn under 12 år efter lægens anvisning, fordi erfaringen med anvendelse af cremen til patienter i denne aldersgruppe er begrænset.
Husk at læse indlægssedlen der følger med cremen og følg altid instruktionen nøje.
Varighed af behandlingen
Behandling med Lamisil® creme varer normalt 1 uge. Antallet af daglige påsmøringer afhænger af, hvilken type svamp der behandles:
- Fodsvamp (dermatofytosis pedis): 1 gang dagligt i 1 uge
- Ringorm/kropssvamp (dermatofytosis corporis): 1 gang dagligt i 1 uge
- Svamp i skridtet (dermatofytosis cruris): 1 gang dagligt i 1 uge
- Pityriasis versicolor (malassezia furfur): 2 gange daglig i 1 uge
I mange tilfælde vil symptomerne forsvinde efter få dages behandling med cremen. Hvis behandlingen er uregelmæssig eller afbrydes for tidligt, øges risikoen for at svampeinfektionen vender tilbage. Hvis symptomerne ikke forsvinder efter 1 uges behandling, bør du søge læge.
Virkning
Lamisil® creme er kun virksomt over for terbinafinfølsomme svampe, hvilket inkluderer:
- Dermatofytter såsom Trichophyton (f.eks. T. rubrum, T. mentagrophytes, T. verrucosum og T. violaceum), Microsporum canis og Epidermophyton floccosum
- Pityriasis versicolor (malassezia furfur)
Det aktive stof i Lamisil® creme – terbinafin – dræber svampene ved at nedbryde deres cellevægge.
Lamisil® creme har en langvarig virkning; af de patienter der anvender Lamisil® creme i én uge mod fodsvamp, får mindre end 10% tilbagefald eller geninfektion inden for 3 måneder fra behandlingens starttidspunkt.
Advarsel
- Lamisil® creme bør udelukkende bruges udvendigt
- Cremen må ikke anvendes til behandling svampeinfektioner i skægget, hårbunden eller neglene uden lægens anvisning
- Cremen må ikke komme i kontakt med øjnene – hvis dette sker, skal øjnene skylles med rigelige mængder vand
Graviditet
Lamisil® creme må kun anvendes under graviditeten, hvis det er tvingende nødvendigt.
Amning
Lamisil® creme må ikke anvendes i ammeperioden, da det virksomme stof terbinafin udskilles i modermælken. Lad ikke børn komme i kontakt med hud, der er behandlet med Lamisil® (dette inkluderer også brystet).
Bivirkninger
Bivirkningerne i det følgende forekommer alle på det behandlede hudområde (administrationsstedet). Undtagelser er markeret med en stjerne (*).
- Almindelige (1-10%): hudafskalning, kløe.
- Ikke almindelige (0,1 – 1%): smerte, hudlæsioner, skorpedannelse, hudlidelser, ændringer i hudfarven (pigmenteringsforstyrrelser), udvidelse af hudens blodkar (erytem), brændende fornemmelser i huden.
- Sjældne (0,01 – 0,1%): tør hud, kontakteksem (kontaktdermatitis), eksem, forværrelse af svampeinfektionen, øjenirritation*.
- Ukendt hyppighed: udslæt, overfølsomhed*.
*Disse bivirkninger forekommer ikke på administrationsstedet.
Mindre end 5% af aktivstoffet terbinafin absorberes gennem huden. Dette er forklaringen på, at der kun forekommer meget få systemiske bivirkninger.
Pakninger og priser
Lamisil® creme findes i følgende pakningstørrelser: 7,5 g – 15 g – 30 g. Du kan købe cremerne billigt her:
Du kan købe Lamisil® creme til en lav pris her:
Den største pakning har den laveste pris pr. gram.
Indhold
- Aktivstof: Terbinafin (1 g creme indeholder 10 mg terbinafin).
- Hjælpestoffer: Natriumhydroxid, benzylalkohol, sorbitanmonostearat, cetylpalmitat, cetylalkohol, stearylalkohol, polysorbat 60, isopropylmyristat, renset vand.
- Producent: Novartis
Præparater med lignende eller samme virkning
- Finigen®
- Terbistad
Se evt. også vores øvrige artikler om produkterne i Lamisil®-serien:
Kilder og yderligere information
- webmd.com – Lamisil Cream
- medicines.org.uk – Lamisil AT 1% Cream
- ncbi.nlm.nih.gov – A comparison of terbinafine (Lamisil)…
- myvmc.com – Lamisil Cream