Åreforkalkning (arteriosklerose)

Produkter til normalisering af kolesterolniveauet kan ses her.

Hvad er åreforkalkning?

Åreforkalkning er en betegnelse for ophobning af fedtstoffer (kolesterol), bindevæv og kalk i blodkarrenes vægge, som derved bliver stive, fortykkede og ueftergivelige. Dette fører til en nedsat blodgennemstrømning og derved nedsat forsyning af iltet blod til eksempelvis hjerne, hjerte og ben, samt øget risiko for blodprop.

Åreforkalkning er den hyppigste karsygdom i den vestlige verden og alene i Danmark har 250.000 personer symptomer og gener fra åreforkalkning. Hyppigheden øges med alderen, således at de fleste personer over 60 år i større eller mindre grad vil få åreforkalkning. 1/3 af alle dødsfald (20.000) i Danmark skyldes sygdomme, der stammer fra åreforkalkning.

Hvad er årsagen til åreforkalkning?

Der er flere faktorer, der spiller en rolle ved udviklingen af åreforkalkning:

• Tobaksrygning
• Overvægt
• Forhøjet indhold af kolesterol og fedtsyrer i blodet (hyperlipidæmi)
• Forhøjet blodtryk (hypertension)
• Nedsat fysisk aktivitet
• Stress
• Sukkersyge (diabetes)
• Stigende alder
• Øget forekomst af åreforkalkning i familien

Ofte vil to eller flere af disse faktorer øge risikoen for at udvikle symptomgivende åreforkalkning. Omvendt vil beskedne mængder alkohol (svarende til et glas rødvin dagligt), muligvis mindske risikoen for åreforkalkning.

Hvad er symptomerne på åreforkalkning?

Åreforkalkning er et ændret udseende og funktion af de blodkar (arterierne) der fører det iltede blod fra hjertet og lunger, til kroppens organer. Ved nedsat passage af iltet blod giver ilt og blodmangel udtalte symptomer, oftest i form af stærke smerter og nedsat muskelfunktion.

Symptomerne afhænger af hvilke dele af kroppens arterier, der overvejende er påvirkede. Hyppigst opleves symptomer fra følgende organer:

• Hjerte: Anfald af stærk sammensnørende og trykkende smerte i brystkassen med udstråling til hals og/eller arm (se også: hjertekrampe (angina pectoris) og blodprop i hjertet (AM), tiltagende åndenød.

• Hjerne: Tiltagende demens med hukommelsesbesvær, svimmelhed, balanceproblemer og nedsat syn, samt tegn på blodprop eller blødning (se også: hjerneblødning (apoplexia cerebri).

• Ben: Tiltagende stærke smerter i tæer, fødder og underben ved gang (kaldet claudicatio intermittens eller vindueskiggersygdom). Kuldefølelse, bleg hud og nedsat behåring. I sværere tilfælde smerter i hvile og natligt, hvor der tillige er dårlig sårheling med risiko for koldbrand (gangræn) i de sværeste tilfælde. Ikke sjældent opleves problemer med rejsning (impotens) p.g.a. nedsat blodforsyning til de ydre kønsorganer.

Hvordan undersøger man for- og stiller diagnosen åreforkalkning ?

Det er vigtigt med en god beskrivelse af symptomer og varighed. Lægen vil foretage en fysisk undersøgelse blandt andet ved at lytte på hjerte og lunger (stetoskopi), samt foretage en vurdering af nervesystem og blodomløbet til hud, fødder og underben. Det vil ofte være nødvendigt at supplere med et hjertekardiogram (EKG), blodprøver og røntgenbillede af hjerte og lunger.

Ved tegn på belastning af hjertet og/eller blodprøver med forhøjet indhold af kolesterol og fedtsyrer kan man foretage yderligere hjertemedicinske undersøgelser såsom; arbejds-EKG, myokardiescintigrafi, EKKO-kardiografi eller koronarangiografi.

Ved tegn på påvirkning af hjernens blodforsyning kan man foruden en grundig neurologisk undersøgelse foretage; CT-skanning af hjernen, UL-skanning af halspulsårerne.

Ved tegn på svigtende blodforsyning til tæer, fødder eller ben foretages perifer eller distal blodtryksmåling, røntgenkontrastundersøgelse af arterierne kaldet arteriografi.

Såfremt der er tegn på anden sygdom (eksempelvis sukkersyge) som årsag til generne, vil man blive undersøgt og behandlet herfor.

Hvordan behandles åreforkalkning?

Med henblik på åreforkalkning som årsag til svigtende blod forsyning til hjerte og hjerne henvises tilhjertekrampe (angina pectoris), blodprop i hjertet (AM), hjerneblødning (apoplexia cerebri).

Ved tegn på nedsat blodforsyning generelt bør man forsøge at undgå risikofaktorerne. Det vil sige:

• Rygeophør
• Vægttab fedtfattig diæt med kostvejledning
• Øget fysisk aktivitet

Derudover behandling af sukkersyge, hyperlipidæmi (for højt kolesteroltal), for højt blodtryk (hypertension), og forebyggelse af blodpropper med blodfortyndende medicin (Hjertemagnyl® o.l.). Ved de sværeste tilfælde, hvor der måske er manglende effekt af ovenstående, er svære smerter, er kroniske sår og/eller koldbrand, bør man vurderes af en speciallæge i karkirurgi mhp. behandling i form af ballonudvidelse af blodårens forsnævring, indsættelse af kunststofprotese eller by-pass operation. Amputation kan blive nødvendig.

Produkter til normalisering af kolesterolniveauet kan ses her.