Allergodil® næsespray
Sidst opdateret af redaktionen den 20. januar 2023
Allergodil® næsespray bruges mod høfeber og allergiske symptomer såsom nysen og løbende næse. Allergodil® kan købes uden recept og er baseret på det ikke-sløvende antihistamin Azelastin.
Hvor kan man købe Allergodil® næsespray?
Allergodil® næsespray fås i håndkøb og kan normalt købes billigst på internettet, hvor prisniveauet generelt er lavere end i de fysiske butikker. Du kan købe næsesprayen til en lav pris her:
Forhandleren der henvises til ovenfor er dansk webshop, som er godkendt til at sælge medicin på internettet. Leveringstiden er 1 – 3 dage.
Anvendelse
Allergodil® næsespray bruges ved allergiske sygdomme som f.eks. høfeber, helårssnue m.fl. (allergisk rinit).
- Voksne og børn over 6 år: 1 pust i hvert næsebor 2 gange om dagen (f.eks. morgen og aften). Hold flasken i højre hånd, når du puster i venstre næsebor og omvendt i venstre hånd, når du puster i højre næsebor. Snus ind imens du puster.
- Bør ikke anvendes til børn under 6 år uden lægens anvisning.
- Ældre behøver ingen reduktion af dosis.
Allergodil® næsespray kan anvendes til langtidsbehandling.
Ved anvendelse bør man holde hovedet opret – dvs. hvor man kigger opad – for at undgå at få en bitter smag i munden.
Hos de fleste lindres symptomerne inden for 15 minutter efter anvendelse af næsesprayen. Virkningen varer i minimum 12 timer efter anvendelse.
Advarsel
Bør ikke anvendes til børn under 6 år uden lægens anvisning.
Ved overfølsomhed overfor det virksomme stof Azelastin eller nogle af hjælpestofferne (se længere nede) bør Allergodil® næsespray ikke anvendes.
Virkning
Allergodil® næsespray hæmmer histamin og andre stoffer, som bidrager til udviklingen af den allergiske reaktion.
Allergodil® næsespray virker normalt inden for 15 minutter efter anvendelse. Virkningen varer mindst 12 timer.
Bivirkninger ved brug af Allergodil® næsespray
De mest almindelige bivirkninger ved brug af Allergodil® næsespray er lokal slimhindeirritation i næsen samt en bitter smag i munden. Nedenfor ses en oversigt over alle de inberettede bivirkninger:
- Almindelige (1 – 10%): bitter smag.
- Ikke almindelige (0,1 – 1%): irritation af slimhinder i næsen (en forbigående brændende, kløende fornemmelse, der kan medføre nys og evt. også næseblod).
- Sjældne (0,01 – 0,1%): kvalme.
- Meget sjældne (under 0,01%): svimmelhed, udslæt, nældefeber, kløe, overfølsomhed, anafylaktisk shock (en voldsom allergisk reaktion).
Graviditet
Bør anvendes med forsigtighed (tal med din læge), da der savnes erfaring med anvendelse af azelastin til gravide.
Forsøg på dyr har vist, at høje orale doser Azelastin (1875 gang den dosis, der er foreskrevet til mennesker) resulterede i fosterdød, hæmmet vækst og tendens til knoglemisdannelse. Betydningen af dette i forhold til mennesker kendes ikke.
Amning
Bør kun anvendes på tvingende indikation ved amning, idet azelastin udskilles i små mængder i modermælken.
Dosis
- Voksne og børn over 6 år: 1 pust i hvert næsebor 2 gange dagligt.
Pakninger og priser
Findes som næsespray i 10 ml pakning (70 doser). Du kan købe næsesprayen billigt her:
Indholdsstoffer
- Virksomt stof: Azelastinhydrochlorid (0,14 mg/dosis)
- Hjælpestoffer: Methylhydroxypropylcellulose, natriumedetat, citronsyre (vandfri), dinatriumphosphatdodekahydrat, natriumchlorid, renset vand.
- Producent: Meda
Se evt. også vores artikel om Allergodil® øjendråber.