Astma
Sidst opdateret af redaktionen den 26. april 2023
Hvad er astma?
Astma er en kronisk sygdom hvor patienten gentagne gange oplever besvær med vejrtrækningen, dvs. symptomer som åndenød og hoste.
Sygdommen skyldes en irritationstilstand der medfører en øget aktivitet i de ringformede luftvejsmuskler, og hævelse af slimhinderne i luftvejene. Resultatet bliver en forsnævring af luftvejene, øget dannelse af slim og i svære tilfælde et nedsat luftskifte til lungerne.
Astma rammer alle aldersklasser, men ca. halvdelen af tilfældene opstår allerede i barnealderen. Hos børn og teenagere opstår astma lidt hyppigere hos drenge, mens astma der debuterer i voksenalderen hyppigst ses hos kvinder.
Hvad er årsagen til astma?
Astma forekommer hyppigt i familier som har tendens til allergiske sygdomme. Både arvelige og miljømæssige faktorer er af betydning for udvikling af astma. Den kan forårsages af uspecifikke påvirkninger som tobaksrøg, kulde, luftvejsinfektioner, anstrengelse, parfume og luftforurening. Specifikke årsager til astma udviklingen kan være dyreskæl, pollen, støv, mug og fødemidler.
Hvad er symptomerne på astma?
Astma kan have meget forskellige sværhedsgrader. De fleste patienter har kun lette symptomer og der kan være lange perioder hvor sygdommen ikke giver nogle gener, hvis man anvender en lille dosis af forebyggende medicin.
De mest almindelige symptomer er åndenød, stakåndethed, hvæsen eller pibende vejrtrækning, hoste (specielt om natten) og opspyt af slim fra lungerne.
Ved svære anfald ses tiltagende udtrætning gående mod total udmattelse. Patienten bliver tiltagende forvirret og rastløs, der indtræder hurtig og overfladisk vejrtrækning og huden kan begynde at blive blåfarvet. Den almindelige inhalationsmedicin er ikke tilstrækkelig og da tilstanden er alvorlig bør den medføre omgående lægekontakt.
Hvordan stilles diagnosen astma?
Diagnosen astma stilles ved hjælp af en lungefunktionsundersøgelse. Typisk skal en lungefunktionsundersøgelse gentages flere gange (f.eks. før og efter inhalation af astmamedicin), så man kan påvise den for astma karakteristiske variation i lungefunktionen. Herudover kan lægen vælge at udfører en allergitest (priktest). Man kan supplere med blodprøver som kan styrke mistanken om sygdommen.
Hvordan behandles astma?
Forsøg at undgå faktorer der kan fremprovokere et astmaanfald:
- Dyrehår, pollen, støvmider og skimmelsvamp
- Røg, stærk parfume, støv m.m.
- Luftvejsinfektioner og influenza
- Medicin (f.eks. acetylsalicylsyre der er i mange hovedpinepiller), farvestoffer og konserveringsstoffer
Når man har astma er det vigtigt at kende sin krops signaler, så man i tide i samråd med sin læge kan ændre den evt. forebyggende medicin man tager.
Ved regelmæssig måling af peakflow kan man registrere ændringer i lungefunktionen, og dermed reagere før svære anfald. Den moderne astmabehandling baseres på princippet, at man anvender forebyggende medicin regelmæssigt. Typisk vil det dreje sig om inhalation af binyrebarkhormon, der er den mest anvendte medicin, dette evt. i kombination med langtidsvirkende Beta2-agonister eller anticholinergika. Nogle gange kan man supplere med anden forebyggende medicin (Singulair og sjældnere teofyllamin). Desuden anvendes korttidsvirkende Beta2-agonister som anfaldsforebyggende medicin.
Produkter til astmatikere kan ses her.
Anbefalede bøger
Følgende bøger indeholder supplerende information om astma:
