For højt blodsukker / forhøjet blodsukker (hyperglykæmi)

Speciallæge, dr.med. Peter Hansen og speciallæge, dr.med. Peter Hansen

Sidst opdateret af redaktionen den 09. december 2022

Anbefalede blodsukkermålere kan købes her.
 

Hvad er forhøjet blodsukker?

Man har forhøjet blodsukker, når blodsukkerværdierne overstiger grænserne for normalværdierne – dvs.:

  • Før måltider: mellem 4 og 7 mmol/l
  • Efter måltider: op til 10 mmo/l
  • Før sengetid:  6-8 mmol/l

I praksis er forhøjet blodsukker mest et problem blandt diabetikere. Tærsklerne ovenfor gælder alle som udgangspunkt alle mennesker, men hos diabetikere kan de være anderledes.

 

Symptomer

For højt blodsukker giver ikke altid symptomer. Hvis blodsukkeret har været højt igennem lang tid, vil kroppen tilpasse sig denne ligevægt.

Hvis der er symptomer er de oftest:

  • Tørst
  • Hyppig vandladning
  • Træthed
  • Vægttab

Hvis de høje blodsukkerværdier har stået på længe, vil der være øget risiko for infektionssygdomme og hvis man får sår, da langsom heling.

Hvornår forhøjes blodsukkeret?

I løbet af et døgn falder og stiger blodsukkeret fra 4 til 10 mmol/l (under normale omstændigheder).

  • De laveste blodsukkerværdier på 4 – 7 mmol/l forekommer, når kroppen er fastende – dvs. om morgenen før morgenmaden, hvor man ikke har indtaget føde i mindst 6 timer. 
  • De højeste blodsukkerværdier på op til 10 mmol/l nås omkring 1 ½ time efter indtagelse af et måltid. 

Du har forhøjet blodsukker, når blodsukkerværdierne overstiger normalværdierne angivet ovenfor. Som nævnt er forhøjet blodsukker oftest et problem blandt diabetikere.

 

Hvad skal man gøre?

Find årsagen til de høje værdier – stil spørgsmålet:

  • Spiser jeg anderledes end jeg plejer – eller for meget?
  • Har jeg husket at tage min medicin – tabletter eller insulin?
  • Er jeg syg – har jeg feber?
  • Bevæger jeg mig mindre end jeg plejer – mindre motion?

En enkelt for høj blodsukkerværdi behøver ingen behandling, men hvis værdierne forbliver høje gennem længere tid, kræver det behandling.

Generelle instruktioner kan ikke gives – kontakt derfor din behandler for råd og vejledning.

 


Anbefalede blodsukkermålere kan købes her.


 

Relevante links