Forhøjet blodtryk / for højt blodtryk (hypertension)

Anbefalede blodtryksmålere kan købes her.
 

Forhøjet blodtryk – hvad betyder det for mig?

Et forhøjet blodtryk øger risikoen for hjerte-kredsløbssygdomme som åreforkalkningen i kroppens pulsårer, blodprop/blødning i hjernen, blodprop i hjertet, hjertesvigt, kredsløbsproblemer i benene samt påvirkning af nyrerne.

Det er derfor vigtigt at få blodtrykket kontrolleret, og modtage behandling, hvis blodtrykket er for højt.

Ved effektiv behandling af forhøjet blodtryk og andre eventuelle risikofaktorer nedsættes risikoen for hjerte-kredsløbssygdomme meget betydeligt.

Det høje og det lave blodtryk (systoliske/diastoliske)

Hjertet er en muskel som pumper blodet rundt i kroppen. Når hjertet trækker sig sammen (hjertets systole) pumpes der blod mættet med ilt ud i legemspulsåren og videre ud i pulsårerne til kroppens organer. Når organerne har brugt ilten føres blodet tilbage via blodkar til hjertet, som fyldes med blod (hjertets diastole). Blodet føres videre ud til lungerne for at blive iltet.

Ved blodtrykket forstås det tryk, som blodet udøver på indersiden af blodkarrenes vægge. Blodtrykket er størst i legemspulsåren og aftager jo længere man kommer væk fra hjertet. Det der i almindelighed omtales som blodtrykket, er trykket i overarmens store blodkar.

• Det høje blodtryk (det systoliske blodtryk), er det tryk der udøves på blodkarrenes vægge, når hjertet pumper blodet ud i legemspulsåren (hjertets systole)

• Det lave blodtryk (det diastoliske blodtryk), er det tryk der udøves på blodkarrenes vægge, når hjertet fyldes med blod (hjertets diastole). 

Blodtrykket består således af to tal, det høje og det lave blodtryk, og det måles i millimeter kviksølv (mmHg), f.eks. 130/70 mmHg.

Hvordan måles blodtrykket?

Blodtrykket måles hos lægen i konsultationen i siddende stilling efter 5 minutters hvile. Blodtryksmanchetten, som sættes om overarmen, er forbundet til et blodtryksapparat.

Lægen vil oftest måle blodtrykket flere gange gennem nogen tid.

I særlige tilfælde vil lægen supplere målinger i konsultationen med målinger udenfor konsultationen.

Dette kan foregå med et automatisk bærbart blodtryksapparat og manchet, der sættes på i konsultationen, og som bæres i et døgn i vante omgivelser (døgnblodtryksmåling). Typisk måler apparatet blodtrykket med faste intervaller døgnet igennem. Du er ikke pålagt restriktioner i det døgn, hvor blodtrykket måles, tværtimod opfordres du til at gennemføre døgnet på vanlig vis.

Efter et døgns målinger tilsluttes døgnblodtryksapparatet en computer som aflæser blodtryksværdierne, og der udskrives en oversigt over blodtrykkene, så lægen kan se, hvad gennemsnittet af blodtrykket er om dagen og om natten.

En anden metode til at måle blodtrykket uden for konsultationen sker ved, at lægen beder dig måle dit blodtryk med et halvautomatisk blodtryksapparat. Du skal selv placere blodtryksmanchetten på armen og selv aktivere blodtryksapparatet for at foretage en måling (hjemmeblodtryksmåling). Du skal selv notere det høje og lave blodtryk.

Lægen vil typisk bede dig måle blodtrykket tre gange før morgenmåltidet og tre gange før aftenmåltidet. Dette gentages i tre døgn.

Anbefalede blodtryksmålere kan købes her.

Har jeg et for højt blodtryk?

Disse grænser for forhøjet blodtryk gælder for alle voksne uanset alder og køn:

• Blodtrykket er for højt, hvis det høje blodtryk vedvarende i konsultationen er 140 mmHg eller derover.

• Blodtrykket er for højt, hvis det lave blodtryk vedvarende i konsultationen er 90 mmHgeller derover.

Hvis du har sukkersyge er grænsen lavere:

• Blodtrykket er for højt, hvis det høje blodtryk vedvarende i konsultationen er 130 mmHg eller derover.

• Blodtrykket er for højt, hvis det lave blodtryk vedvarende i konsultationen er 85 mmHg eller derover.

Hvis du har nyresygdom er grænsen lavere:

• Blodtrykket er for højt, hvis det høje blodtryk vedvarende i konsultationen er 120 mmHg eller derover.

• Blodtrykket er for højt, hvis det lave blodtryk vedvarende i konsultationen er 80 mmHg eller derover.

Hvad betyder “hvid kittel” blodtryksforhøjelse?

Undersøgelser har vist at 10-12% af de personer der får målt et forhøjet blodtryk hos lægen, rent faktisk ikke har forhøjet blodtryk. Deres blodtryk er kun forhøjet, så længe der er i lægens konsultationsværelse. Når de har forladt lægen, bliver blodtrykket normalt igen.

Dette fænomen kaldes ”hvid kittel” blodtryksforhøjelse eller konsultationsbestemt blodtryksforhøjelse, altså blodtryksforhøjelse som er forårsaget af synet af lægen.

Blandt de personer der får målt et forhøjet blodtryk i konsultationen, kan lægen ikke udpege de personer, som har konsultationsbestemt blodtryksforhøjelse. Patienter med konsultationsbestemt blodtryksforhøjelse har ingen særlige kendetegn, som kan adskille dem fra patienter med reelt forhøjet blodtryk. Personer med konsultationsbestemt blodtryksforhøjelse er f.eks. ikke mere nervøse i konsultationssituationen end patienter med reelt forhøjet blodtryk. Både mænd og kvinder – ældre som yngre – kan have konsultationsbestemt blodtryksforhøjelse.

Den eneste måde at afsløre konsultationsbestemt blodtryksforhøjelse er (foruden at foretage måling af blodtrykket i konsultationen) også at foretage målinger udenfor konsultationen i de vante omgivelser, hvor blodtrykket vil være normalt.

Personer med konsultationsbestemt blodtryksforhøjelse har ikke blodtryksforårsaget påvirkninger af organerne. Konsultationsbestemt blodtryksforhøjelse skal ikke behandles, da blodtrykket er normalt største del af tiden, og der ikke er organpåvirkning.

Blodtrykket skal kontrolleres, da vi ikke ved om nogle af de personer,  der har konsultationsbestemt blodtryksforhøjelse over år udvikler reelt forhøjet blodtryk.

Hvad er årsagen til forhøjet blodtryk?

Årsagen til forhøjet blodtryk er sjældent kendt, således kendes årsagen ikke i 95% af tilfældene.

De resterende 5% skyldes oftest nyresygdomme og sjældnere forsnævringer i nyrepulsårerne, sygdomme i binyrerne eller hormonforstyrrelser.

Har jeg symptomerne på forhøjet blodtryk?

De fleste patienter har ingen symptomer og mærker derfor ikke, at de har forhøjet blodtryk.

Ved forhøjet blodtryk får man normalt kun symptomer, når blodtrykket er svært forhøjet (hvilket er sjældent). Symptomerne kan være:

• Hovedpine
• Svimmelhed
• Træthed
• Åndenød eller unormal forpustethed ved anstrengelse
• Næseblod
• Føleforstyrrelser
• Forvirring

Behandling af et for højt blodtryk sigter normalt ikke mod at lindre symptomerne, men for at mindske risikoen for at man i fremtiden udvikler sygdomme som f.eks. apopleksi (slagtilfælde) eller hjertekarsygdomme.

Hvordan skal jeg undersøges?

Hvad gør lægen normalt?

• Lægen skal have oplysninger om tidligere sygdomme  hos dig og din nærmeste familie. Desuden vil lægen spørge om dit helbred, om du ryger, om du drikker alkohol, om du indtager store mængder salt eller lakrids og om du motionerer.

• Lægen vil foretage en almindelig undersøgelse af dig.

• Lægen vil desuden tage blodprøver for at bestemme dit blodsukker, blodfedt (kolesterol), blodprocent, blodsalte, nyreblodprøve (kreatinin) og stofskifte.

• Lægen vil undersøge din urin for æggehvidestoffer og sukker.

• Lægen vil tage et hjertediagram (ekg).

• I nogle tilfælde vil lægen vurdere, at der skal foretages en  nyreskanning (renografi), ultralydsskanning af hjertet (ekkokardiografi) og en undersøgelse af øjnene (oftalmoskopi).

Kan jeg selv gøre noget?

Forhøjet blodtryk kan nedsættes ved at:

• Tabe i vægt hvis du er overvægtig (1)
• Motionere regelmæssigt (2)
• Begrænse alkoholforbruget (3)
• Være tilbageholdende med ekstra salt

1. Hvis dit kropsmassetal BMI er på 25 Kg/m² eller mere, er du overvægtig,
2. F.eks. en rask gåtur en halv time 3 gange om ugen eller noget tilsvarende.
3. Højst 2 genstande alkohol dagligt for kvinder og højst 3 genstande dagligt for mænd.

Desuden er det meget vigtig at patienter med forhøjet blodtryk holder op med at ryge, da dette nedsætter deres risiko for hjerte-kredsløbssygdomme betydeligt.

Hvornår skal jeg behandles?

Din læge vil vurdere din samlede risikoprofil og udfra denne i samråd med dig tage stilling til påbegyndelse af behandling af dit forhøjede blodtryk.

I bedømmelse af risikoprofilen indgår foruden dine blodtryksværdier; tidligere og aktuelle sygdomme, familiære disposition til hjerte-kredsløbssygdomme, dit køn og alder, rygning, kolesteroltallet, samt påvirkning af hjertet, øjnene og nyrerne.

Hvis blodtrykket kun er let forhøjet og din risikoprofil er lav vil lægen ofte observere virkningen af de råd der er givet under afsnittet ”Kan jeg selv gøre noget” i op til et år inden medicinsk behandling eventuelt påbegyndes.

Hvis din risikoprofil er moderat vil lægen i op til et halvt år inden medicinsk behandling eventuelt påbegyndes ofte observerer virkningen af de råd der er givet under afsnittet ”Kan jeg selv gøre noget” Hvis din risikoprofil er høj eller meget høj vil lægen starte medicinsk behandling straks, men selvfølgelig samtidigt iværksætte de råd der er givet under afsnittet ”Kan jeg selv gøre noget”.

Hvilken medicin skal jeg have?

Din læge vil give dig den medicin, der passer bedst til dig. Lægen vil tage hensyn til nuværende og tidligere sygdomme du måtte have, når medicinen udvælges til dig. Lægen vil undgå medicin, som du dårligt tåler.

Det vil ofte være nødvendigt, at kombinere flere slags blodtryksnedsættende medicin for at opnå en tilstrækkelig virkning.

De hyppigst anvendte blodtrykssænkende midler er vanddrivende medicin, betablokkere, calciumantagonister, ACE-hæmmere og angiotensin II hæmmere.

Behandlingen bygges gradvist op, og der skal typisk gå 3-4 uger mellem ændringerne af dosis, tillæg af ny medicin eller skift af medicin.

Det kræver nogen tålmodighed at få behandlet et forhøjet blodtryk.

Hvor langt skal blodtrykket behandles ned?

Uanset alder og køn skal blodtrykke hos voksne sænkes til under 140/90 mmHg.

• Hvis du har sukkersyge skal blodtrykket sænkes til under 130/85 mmHg.

• Hvis du har nyresygdom skal blodtrykket sænkes til under 120/80 mmHg.

Hvor tit skal blodtrykket kontrolleres?

Såfremt dit blodtryk er velbehandlet vil lægen oftest kontrollerer dit blodtryk med 3-12 måneders interval.

Såfremt dit blodtryk ikke er velbehandlet, vil din læge, alt efter hvor højt dit blodtryk er, afgøre hvor tit du skal have kontrolleret dit blodtryk.

Anbefalede blodtryksmålere kan købes her.