Forhøjet kolesterol og fedt i blodet (hyperlipidæmi)

Overlæge, dr.med. Søren Urhammer (redigeret af speciallæge, dr.med. Peter hansen)

Sidst opdateret af redaktionen den 26. april 2023

Betegnelsen hyperlipidæmi omfatter alle former for øgede niveauer af fedtstoffer i blodet. Dette inkluderer hyperkolesterolæmi, der specifikt betegner et forhøjet indhold af kolesterol i blodet.

 

Fedtstoffer i blodet

Fedtstoffer i blodet inddeles i to hovedgrupper:

1) Kolesterol der igen inddeles i to grupper:

⋅ HDL-kolesterol = det gode kolesterol

⋅ LDL-kolesterol = det dårlige kolesterol

2) fedtstoffer, der kaldes triglycerider.

Både kolesterol og triglycerider er nødvendige for kroppens celler. Kolesterol er en vigtig del i cellernes vægge og er byggestenen i specielle signaleringsstoffer i blodet (steroidhormoner). Triglycerider er vigtige som energikilde og tjener som opmagasinering af energi. Desuden fungerer triglycerider som en slags isolering af kroppen udadtil. Fedt på kroppen består således af triglycerider.

 

Hvad er for høje fedtstoffer i blodet?

Hyperlipidæmi (hyperkolesterolæmi) er en forhøjelse af triglycerid og kolesterol i blodet. Man skelner mellem 4 typer af hyperlipidæmi:

  1. kun forhøjelse af kolesterol (isoleret hyperkolesterolæmi),
  2. både forhøjelse af triglycerid og kolesterol (kombineret hyperlipidæmi),
  3. svært forhøjet triglycerid
  4. kun lavt HDL-kolesterol

Hyperkolestrolæmi og hyperkolesterolæmi sammen med forhøjet trigycerid er langt de hyppigste tilstande.

 

Naturlægemidler og kosttilskud

Herunder ses et naturlægemiddel (Husk®), der kan bruges til at sænke kolesteroltallet. Kosttilskuddene må ifølge den gældende lovgivning ikke anprises som kolesterolsænkende.

Naturlægemidler

Kosttilskud

 

Hvad er årsagen til hyperlipidæmi?

Både triglycerid og kolesterol findes i kosten og begge kan dannes i kroppen. I modsætning til triglycerid, der kan nedbrydes af kroppen til mindre byggestene ved behov for energi, kan kroppen ikke nedbryde kolesterol.

Den hyppigste årsag til for højt kolesterol alene og kombinationen af for højt kolesterol og for højt triglycerid, er for stort indtag af mættet fedt, og i mindre grad af kolesterol, stort alkoholforbrug og fedme. Stort indtag af mættet fedt stimulerer kroppen til at danne kolesterol.

Mættet fedt findes især i:

  • mejeriprodukter
  • dyreprodukter
  • kokosnødolie
  • palmin
  • stegemargarine

Andre ikke så hyppige årsager til for høje fedtstoffer, er medfødte fejl i arveanlæg og sygdomme som f.eks. sukkersyge, for lavt stofskifte og sygdomme i lever og nyrer.

Endelig kan medicin, som f.eks. vanddrivende medicin, betablokkere (hjertemedicin) og binyrebarkhormon (prednison, prednisolon, hydrocortison) også give anledning til stigning i blodets fedtstoffer.

 

Hvad er symptomerne på forhøjet kolesterol?

For høje fedtstoffer i blodet giver ikke i sig selv symptomer. Symptomerne opstår først, når der efter mange år udvikles komplikationer i form af åreforkalkning, der kan føre til f.eks. slagtilfælde, blodprop i hjertet, hjertekrampe og sår på fødder.

Hvornår disse sygdomme udvikles afhænger af hvor højt niveauet af fedtstofferne er. Det afhænger også af om patienten har andre risikofaktorer for udvikling af hjertesygdom, f.eks. rygning, fedme eller for højt blodtryk.

Svær forhøjelse af fedtstoffet triglycerid, kan dog give symptomer i form af aflejringer af fedtstof i huden, såkaldte xantomer. Desuden kan der udvikles forstørret lever (fedtlever) og betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis).

 

Anbefalede bøger

I følgende bøger findes yderligere information om kolesterol og kolesterolfattig kost:

 

Hvem bør undersøges?

Følgende personer bør undersøges:

Meget gamle personer og personer med alvorlige livstruende sygdomme skal ikke undersøges for høje fedtstoffer i blodet, da der ikke vil være grund til behandling uanset hvor højt niveauet af fedtstofferne er.

 

Hvordan måles for høje fedtstoffer i blodet?

Ved en blodprøve hvor man møder fastende ( dvs. ikke har spist og drukket fra aftenen før) måles total kolesterol, LDL-kolesterol = det dårlige kolesterol, HDL-kolesterol = det gode kolesterol og triglycerid.

 

Hvornår sættes ind med medicinsk behandling?

Man skelner mellem behandling af patienter der ikke har hjertesygdom i forvejen = primær forebyggelse, og patienter der har hjertesygdom i forvejen = sekundær forebyggelse.

  • Sekundær forebyggelse: Hvis total-kolesterol er større end 5 mmol/l eller LDL-kolesterol (= det dårlige kolesterol) er større end 3 mmol/l eller HDL-kolesterol (= det gode kolesterol) er mindre end 1mmol/l eller triglycerid er større end 2 mmol/l efter at man har omlagt sin kost, anbefales medicinsk behandling.
  • Primær forebyggelse: Personer der ikke i forvejen har hjertesygdom opdeles i dem der har en og dem der har flere såkaldte risikofaktorer for at udvikle hjertesygdom. Risikofaktorer er f.eks. for højt blodtryk, fedme, rygning eller det at have forældre eller søskende der har for høje fedtstoffer i blodet eller i tidlig alder har haft slagtilfælde eller blodprop i hjertet.

Har man én risikofaktor og er total-kolesterol er større end 7 mmol/l eller LDL-kolesterol (= det dårlige kolesterol) større end 5 mmol/l eller HDL-kolesterol (= det gode kolesterol) mindre end 1mmol/l eller triglycerid større end 2 mmol/l efter at man har omlagt sin kost, anbefales medicinsk behandling.

Har man flere risikofaktorer og er total-kolesterol større end 6 mmol/l eller LDL-kolesterol (= det dårlige kolesterol) større end 4 mmol/l eller HDL-kolesterol (= det gode kolesterol) mindre end 1 mmol/l eller triglycerid større end 2 mmol/l efter at man har omlagt sin kost, anbefales medicinsk behandling.

Hvordan behandles for høje fedtstoffer i blodet?

Ved forhøjelse af fedtstofferne i blodet anbefales i almindelighed først kostvejledning. Hvis der ikke er tilstrækkelig effekt af dette efter 3-6 måneder, tilråder man medicinsk behandling.

Kost: den generelle fedtsænkende kost skal kombineres med kaloriefattig kost ved fedme, og reduceret alkoholindtag ved stort alkoholforbrug.

Principperne er følgende:

  • Øget indtagelse af komplekse kulhydrater, dvs. kornprodukter som brød, ris, pasta og kartofler.
  • Øget indtag af fødevare med højt proteinindhold og lavt indhold af mættet fedt, f.eks. fisk, fjerkræ uden skind, vildt og skummet/kærnemælk
  • Nedsat fedtindtag
  • Nedsat kolesterolindtag

Medicin: Den medicinske behandling indeholder medicin fra følgende grupper:

  • Statiner er en gruppe stoffer der primært virker ved at bremse dannelsen af kolesterol i leveren. Stofferne virker ved at hæmme et stof (enzym), der findes i leveren. Dette enzym virker mest om natten og derfor skal statiner tages om aftenen. Statiner benyttes til patienter der har forhøjet kolesterol alene, både forhøjet kolesterol og triglycerid og til patienter med kun lavt HDL-kolesterol = det gode kolesterol.
  • Anionbyttere virker ved at binde et stof i tarmen kaldet galdesyre. Derved falder det dårlige kolesterol i blodet. Anionbyttere benyttes sammen med statiner til patienter med forhøjet kolesterol alene.
  • Fibrater og nicotinsyre Fibrater og nikotinsyre virker ved at bremse leverens dannelse af en undergruppe af kolesterol. Fibrater anvendes til patienter med forhøjede triglycerider alene og sammen med statiner til patienter med både forhøjet kolesterol og triglycerider og til patienter med kun lavt HDL-kolesterol = det gode kolesterol. Nikotinsyre kan benyttes til at regulere blodets indhold af forskellige fedttyper i blodet, hvor fedtfattig diæt alene og behandling med anden kolesterolsænkende medicin (statin) ikke har været tilstrækkelig til at få patientens kolesterol- og fedtværdier i blodet under kontrol. Nikotinsyre sænker LDL-kolestrol (det dårlige kolesterol), hæver HDL-kolesterol (det gode kolesterol) og sænker niveauet af triglycerider (andre typer fedtstoffer) i blodet.

 

Naturlægemidler og kosttilskud

Herunder ses et naturlægemiddel (Husk®), der kan bruges til at sænke kolesteroltallet. Kosttilskuddene må ifølge den gældende lovgivning ikke anprises som kolesterolsænkende.

Naturlægemidler

Kosttilskud

 

Relevante artikler