Hæmorider (tumores haemorrhoidalis)
Følgende produkter anbefales mod hæmorider:
Du kan se flere anbefalede håndkøbslægemidler mod hæmorider her.
Hvad er hæmorider?
hæmorider er åreknuder, det vil sige udposninger af blodkar (vener), der krøller sammen og danner knuder i endetarmsvæggen.
Forekomsten stiger med alderen, cirka en femtedel af alle vil få hæmorider mellem 40 og 60 års alderen.
Hvad er årsagen til hæmorider?
Hård afføring med pressebesvær og fødsler kan give hæmorider på grund af et øget tryk i blodkarrene i endetarmen. hæmorider ses også i løbet af alderen på grund af svækkelse af endetarmslimhinden.
Hvad er symptomerne på hæmorider
Frisk blødning fra endetarmen, oftest ved toiletbesøg (kan ses som blod i toilettet eller på toiletpapiret). hæmoriderne kan let bløde, da de kun er dækket af et tyndt lag slimhinde.
Smerter kan forekomme, hyppigst ved rifter eller ved irritation af de påvirkede blodkar og slimhinder.
Ved sværere tilfælde ses fremfald af endetarmslimhinden, da denne på grund af hæmoriderne bliver trukket med af afføringen.
Hvordan stilles diagnosen hæmorider?
Ved frisk blødning fra tarmen bør man søge læge. Symptomerne giver mistanken, og bekræftes ved den lægelige undersøgelse, specielt lægens rektal exploration (inspektion og undersøgelse af endetarmen med finger). Ano- og rektoskopi, hvor man kan se direkte ind på endetarmslimhinden.
Da blødning fra tarmsystemet kan være forårsaget af alvorlig sygdom (eksempelvis blødende mavesår eller svulster) bør man undersøges yderligere ved forskellige kikkertundersøgelser af mave-tarm, eks. gastroskopi, sigmoidoskopi, koloskopi eller røntgen af tyktarmen.
Hvordan behandles hæmorider?
I lette tilfælde med kostomlægning til mere fiberrig kost, samt rigelig og varieret væskeindtag med henblik på en mere lind afføring.
Det er vigtigt at undgå langvarige pressemanøvrer ved toiletbesøg.
Ved mere generende tilfælde kan man opnå lindring af suppositorier (stikpiller) eller crème/salve (Proctosedyl®) eller Doloproct, der indeholder kombination af lokalt smertestillende og hormon med lindrende virkning på slimhinden.
Ved sværere problemer kan man afsnøre hæmoriderne ved hjælp af et elastiksystem, hvorefter hæmoriderne falder af i løbet af cirka 2 uger og såret heler op i løbet af en måned.
I de sværeste tilfælde, der ikke bedres ved ovenstående behandling, er det muligt kirurgisk at fjerne hæmoriderne.
Anbefalede lægemidler (håndkøb)
Følgende håndkøbslægemidler anbefales mod hæmorider: