Impotens – Erektil Dysfunktion

Følgende potensmidler markedsføres i dag på det danske marked:

• Cialis®™
• Caverject®
• MUSE®
• Viagra®

Hvad er impotens?

Ordet impotens betyder “afmægtig”. Det er en ganske dækkende beskrivelse af den følelse, en mand med rejsningsproblemer oplever.

Han føler sig afmægtig og magtesløs, når han ikke længere er i stand til at opnå og opretholde en rejsning. Han må give afkald på én af livets store glæder og adspredelser – nemlig den seksuelle udfoldelse.

At en mand ikke kan få rejsning behøver dog ikke at medføre at hans seksualliv går i stå, for mange par oplever, at deres aktive seksualliv kan blive tilfredsstillende på anden vis.

I de seneste år har sproget ændret sig. Man er gået væk fra ordet impotens, da det har en odiøs klang. I stedet anvendes betegnelsen erektil dysfunktion. Det betyder, at der er en defekt rejsningsmekanisme – altså et noget mere anonym måde at udtrykke, at patienten ikke kan få rejsning.

Hvad er problemet?

Patienterne oplever, at de ikke kan opretholde rejsningen. Oftest kan de opnå en nogenlunde stivhed af penis, men når de begynder på selve samlejet falder rejsningen. Derefter er de ikke i stand til at gennemføre samlejet. Det medfører en følelse af utilfredsstillelse, nervøsitet og præstationsangst. Patienterne bliver tilbageholdende med at dyrke sex og partneren oplever ofte at blive afvist. For partneren betyder det også, at der kan opstå en følelse af ikke længere at være attråværdig eller måske ligefrem en ubegrundet mistanke om, at patienten har fundet en anden seksual-partner.

Det er derfor meget væsentligt for parret at være opmærksom på de misforståelser, der kan opstå. Med andre ord må patienten nødvendigvis være  åben og fortælle sin partner, at han har et rejsningsproblem, som ikke nødvendigvis bunder i manglende tiltrækning eller utroskab.

Efterhånden vil potensen svækkes yderligere og patienten vil ikke kunne opnå nogen form for rejsning. Omfanget af rejsningsbesværet og tidsudviklingen er noget vekslende og afhængig af årsagen til selve problemet.

Selv om patienten er  ude af stand til at få rejsning, kan han som regel godt få orgasme og sædudtømmelse, men kvaliteten af disse fænomener er ikke på niveau med det som patienten typisk tidligere har oplevet. Det er værd at bemærke, at libido (lysten til seksuelt samvær) som hovedregel ganske uforandret.

Hvor hyppig er Erektil Dysfunktion?

Forekomsten af erektiv dysfunktion er stigende med alderen. Det er således sjældent, at personer under 40 år har erektil dysfunktion. For mænd over 70 år vil mere end 40% være uden erektil formåen overhovedet. En del mænd vil have vekslende grader af ED. Taget under ét vil op mod 50% af alle mænd mellem 40 og 80 år lide af erektil dysfunktion i større eller mindre omfang.

Hvem er udsatte for at få Erektil Dysfunktion?

Erektil dysfunktion ses hyppigere hos mænd med diabetes mellitus, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesteroltal. Endvidere ses det med øget hyppighed hos rygere og hos mænd med stort alkoholforbrug.

Hvad er årsagen til Erektil Dysfunktion?

For at rejsningen kan finde sted, skal hjernen (lyst og psykisk tilstand), nerver til penis, blodkar til penis og cellerne i svulmelegemerne fungere normalt. Hvis der er nedsat funktion i ét eller flere af disse områder, kan potensen blive svækket. Den hyppigste årsag til svigt  af rejsningsformåen er dårligt kredsløb til penis, nemlig åreforkalkning. Den er ansvarlig for problemet hos ca. 65% af patienterne.

Af andre hyppige årsager kan nævnes:

• Psykiske lidelser (depression)
• Følger efter operation i det lille bækken (operation af blærehalskirtlen, tyktarm/endetarm),
• Nervelidelser (dissemineret sklerose).

Livsstilen har også betydning for potensen. Alkoholisme, rygning og stofmisbrug medfører øget forekomst af rejsningsbesvær.

Kan medicin give potensforstyrrelser?

Der findes mange typer af medicin, som kan fremprovokere potensforstyrrelser. Det gælder især medicin mod forhøjet blodtryk (beta-blokker og visse typer af vanddrivende medicin). Nervemedicin svækker ofte lysten og potensen. Kvindelige kønshormoner og medicin, som hæmmer det mandlige kønshormon, svækker ligeledes lysten og potensen. Endvidere kan ses potensforstyrrelser ved anvendelse af anabole steroider.

Hvilke undersøgelser foretages?

• Sygehistorie
• Undersøgelser
• Blodprøver
• Andre undersøgelser

Hvad opnås ved sygehistorien?

For at kunne give den bedste behandling er det nødvendigt, at lægen får grundig indsigt i sygehistorien, den såkaldte anamnese. Sygehistorien er oplysninger om problemets varighed, hvordan det er opstået, (f.eks. efter en operation i det lille bækken). Det er desuden oplysninger om, hvilken medicin patienten får og ikke mindst oplysninger om forbruget af tobak og spiritus. Herudover er det nødvendigt at vide hvordan forholdet er til partneren, til evt. børn og hvordan de sociale forhold er og om, der er problemer på arbejdspladsen.

Af stor betydning for behandlingen er endvidere om problemet er situationsbestemt, om det kun optræder under visse omstændigheder.

Det tager naturligvis tid at få fat i alle disse oplysninger, men jo grundigere der bliver spurgt ind til problemet, des større er chancen for at behandlingen kan blive effektiv.

Hvilke undersøgelser af patienten vil blive foretaget?

Undersøgelse af  patienten vil fokusere på kønsorganerne, dvs. først og fremmest penis. For eksempel om der er nogen abnormiteter, som kan forklare problemet og derfor evt. kan behandles?

Der undersøges også om udviklingen af penis er normal og om de sekundære kønskarakterer er normale

Endvidere undersøges blodtrykket og pulsforholdene til benene. Disse sidste undersøgelser giver oplysninger om karforholdene.

Hvis sygehistorien giver nye eller bestemte oplysninger, kan opmærksomheden blive rettet herimod i forbindelse med undersøgelsen af patienten.

Hvilke blodprøver skal tages?

Som regel tages der ikke blodprøver, med mindre sygehistorien eller undersøgelsen af patienten peger på, at det er relevant. Rutinemæssigt udføres der ikke undersøgelser af hormonerne. Kun hvis der er ændret lystfølelse, er der indikation for måling af det mandlige kønshormon.

Urinundersøgelser, dvs. undersøgelse for sukker i urinen, vil næsten altid blive foretaget.

Hvilke andre undersøgelser kan foretages?

I tilfælde af at en person aldrig har haft rejsning, kan der blive tale om at foretage røntgenundersøgelse af blodkarrene, for at se om der skulle være abnormiteter til svulmelegemerne i penis. Endvidere kan der foretages ultralydskanning af penis for at se om der er abnormiteter i svulmelegemerne og man kan endvidere undersøge, om blodkarrene i penis reagerer normalt ved tilførsel af medicin, som fremmer rejsningen.

Hvem kan behandles?

Efterhånden er der kommet mange nye produkter på markedet til behandling af impotens Det betyder, at stort set alle patienter kan behandles. Behandlingen kan være:

• Samtaleterapi
• Medicinsk behandling
• Operation

Hvem har brug for samtaleterapi?

Patienter, hos hvem der mistænkes en psykisk årsag til problemet, vil kunne drage fordel af sexologisk behandling. Behandlingen vil bestå i samtale med patienten og også helst dennes partner.

Selv om problemet kun er hos den ene af parret, er de dog 2 om samlivet. Patienter med psykisk årsag til potensproblemer kan dog også have god nytte af behandling med anden medicin – se nedenfor.

Tabletbehandling af Erektil Dysfunktion

Cialis™

Cialis®™ er det nyeste præparat mod erektil dysfunktion. Cialis™ kan anvendes til alle typer af erektil dysfunktion, dvs. uanset årsagen til problemet. Tabletten tages 30 min til 12 timer før forventet seksuel aktivitet, og virkningsvarigheden er op til 24 timer under passende seksuel aktivering.

Startdosis af Cialis™ er normalt 10 mg, dosis kan øges til 20 mg. Maksimum tages medicinen én gang dagligt. Bivirkningerne er ofte lette til moderate, og oftest forbigående. Hovedpine, sure opstød, svimmelhed og rødmen kan være symptomer.

Levitra®

Levitra® er også et nyt præparat mod erektil dysfunktion. Maksimal virkning  0,5 til 2 timer efter tabletindtagelsen.

Startdosis er 10 mg 25-60 min før seksuel aktivitet, højst 1 gang dagligt. Afhængig af effekt og tolerance kan dosis ændres til 5-20 mg. Bivirkningerne er hovedpine (7-15%), rødmen (10%), sure opstød (7%). Sjældnere hedeture, svimmelhed og synsforstyrrelser.

Viagra®

Viagra® vil ofte være det præparat man primært tænker på når erektil dysfunktion skal behandles. Viagra® anvendes til alle typer af erektil dysfunktion, dvs. ligegyldigt hvad årsagen til problemet måtte være. Tabletten skal tages ½ – 1 time forud for seksuel aktivitet og indenfor de efterfølgende 3 timer vil patienten kunne forvente at opnå rejsning under passende seksuel stimulation.

For at der kan opnås erektion skal patienten stimuleres på én eller anden vis. Hvis Viagra® indtages i forbindelse med et fedtrigt måltid kan effekten mindskes eller udeblive, da der ikke kan opnås tilstrækkelig høj koncentration af stoffet i blodet.

Startdosis af Viagra® er sædvanligvis 50 mg. Dosis kan ved manglende effekt øges til 100 mg. Yderligere forøgelse af dosis kan ikke anbefales, da bivirkningerne vil blive for udtalte.

Bivirkninger ved anvendelse af Viagra®: hovedpine, rødme i ansigtet og lettere synsforstyrrelser.

Alle disse bivirkninger bliver mindre og mindre ved længere tids anvendelse af præparatet.

Taget under ét vil Viagra® virke på ca. 70% af alle patienter.

Er der forsigtighedsregler?

Patienter der er generet af smerter i brystet (angina pectoris) og mod dette anvender nitroglycerin-holdige præparater, kan ikke tilbydes behandling med Viagra®. Hvis Viagra® kombineres med nitroglycerinholdige præparater er der udtalt risiko for kraftigt blodtryksfald hos patienten.

Imidlertid er der intet til hinder for at patienter, som får anden hjertemedicin uden problemer kan kombinere dette med Viagra®. Der er ikke øget risiko for hjerteproblemer (blodprop i hjertet) eller blodprop i hjernen ved indtagelse af Viagra®. Personer der har haft en blodprop i hjertet eller har haft forhøjet blodtryk kan uden problemer anvende Viagra®, hvis deres hjertelidelse er i stabil fase, dvs. at det er mere end 3 måneder siden de sidst har haft problemer.

Uprima®

Uprima® er også en tablet til behandling af potensforstyrrelser. Tabletten anbringes under tungen, hvorefter den blive opløst og hurtigt kommer i blodbanen. Der kan forventes effekt hos mellem 30 og 40 % af patienterne. Hvis der er effekt, vil den indtræde indenfor 20 min. Den bedste virkning ses hos patienter med lette potensforstyrrelser. Bivirkning til behandlingen er kvalme.

Injektionsbehandling

Caverject®

Caverject® (PGE1) anvendes til de patienter som ikke har haft gavn af Viagra®. Ved denne behandling indsprøjtes det aktive stof direkte i svulmelegemerne i penis. Der kan forventes, at 75-80% af patienterne vil have gavn af stoffet. Imidlertid oplever ca. 10% af alle patienter, at indsprøjtningen af stoffet i penis medfører kraftige smerter, hvilket begrænser anvendelse af stoffet hos disse patienter.

Imidlertid er der også mange patienter som ophører med behandlingen, da det kan være problematisk forud for hvert samleje at skulle stikke sig i penis. Ved indsprøjtningen af stoffet optræder der rejsning, uanset om patienten bliver stimuleret eller ej. Der er en meget lille risiko for at patienten kan få en langvarig smertefuld rejsning ved anvendelse af dette stof.

MUSE

MUSE® – ved denne behandling anbringes det aktive stof, PGE1, i urinrøret. Det medfører hos 20-30% af patienterne en rejsning. Imidlertid er der en række bivirkninger forbundet hermed, idet der er smertefuld vandladning efterfølgende.

Vacuum-pumpe

Denne behandlingstype består af 3 enheder: et cylindrisk rør, en pumpe og en gummiring. Penis anbringes i det cylindriske rør og der dannes med pumpen et vakuum omkring penis. Herved bliver blodet trukket ud i penis, som herved øges i omfang og størrelse svarende til en normal rejsning, af den yderste del af penis. Når rejsningen er opnået anbringes gummibåndet ved roden af penis, hvorved rejsning opretholdes. Mange patienter har imidlertid meget svært ved at opnå rejsning af penis ved denne metode. Yderligere klager patienterne over at penis sidder som et hængsel, hvilket skyldes at det kun er den yderste halvdel af svulmelegemerne, som er opsvulmede.

Penisproteser

Hvis ingen af ovenstående behandlingsmuligheder har effekt eller de alle findes uacceptable, vil den sidste mulighed være indsættelse af penisprotese. Det er en udpræget specialist-opgave og kræver nøje undersøgelse og vurdering af patienten, inden det kan komme på tale. Til forskel fra andre indgreb vil indsættelse af penisprotese være et indgreb, hvor cellerne i svulmelegemerne vil blive ødelagt.