Inkontinens (urininkontinens)

Stressinkontinens er en tilstand, hvor man ikke er i stand til at holde på vandet under fysisk aktivitet. Der lækkes normalt kun mindre mængder urin ad gangen. Urinlækagerne kan eksempelvis forekomme, når man løber, danser, hopper, hoster, nyser, griner o.lign. (alle aktiviteter der øger trykket i bughulen). Derfor kan tilstanden have en begrænsende effekt på livet i dagligdagen. Stressinkontinens medfører normalt ikke urinlækage når man sover eller er fysisk inaktiv.

Forekomst

Stressinkontinens rammer stort set kun kvinder, men kan i sjældne tilfælde også ramme mænd. Dette kan f.eks. være tilfældet ved visse neurologiske sygdomme eller efter behandling af prostatakræft. Blandt kvinder med urininkontiens udgør stressinkontinens ca. 50% af alle tilfælde.

Årsager

Den mest almindelige årsag til stressinkontinens er svækkelse af muskulaturen i bækkenbunden og urinrøret, som er opstået ved graviditet og fødsel. Der kan dog også være andre årsager eller medvirkende faktorer. Fysisk belastende tilstande der kan svække vævet i urinrøret (som f.eks. overvægt eller kronisk bronkitis) kan eksempelvis medvirke til udviklingen af stressinkontinens. Visse typer medicin kan også være årsagen. Herudover kan utilstrækkelig tømning af blæren i nogle tilfælde være årsagen.

Behandling

Stressinkontinens kan behandles på flere måder og man bør i alle tilfælde opsøge læge for at få en korrekt henvisning. Behandlingsmulighederne der findes i dag, inkluderer:

• Bækkenbundstræning
• Medicinsk behandling
• Operation

Hvilken behandlingsform der vælges, afhænger af resultaterne af forundersøgelsen samt hvad der passer bedst til den enkelte patient. Det er desuden en fordel, at patienten selv sætter sig ind i behandlingsmulighederne inden samtalen med lægen.

Operation kommer normalt først på tale, når de øvrige behandlingsmuligheder ikke har hjulpet tilstrækkeligt. Der findes flere forskellige operationer, der kan afhælpe stressinkontinens. Valg af operation afhænger af den individuelle patients inkontinensproblemer og foregår i samråd med en specialist.

Forebyggelse

Man kan bl.a. gøre følgende for at forebygge stressinkontinens:

• Bækkenbundstræning: Træning af musklerne i bækkenbunden kan foregå vha. en bækkenbundstræner og evt. også med en fysioterapeut med erfaring i bækkenbundstræning. Øvelserne skal udføres dagligt.
• Regelmæssige toiletbesøg: Ved at sørge for at blæren tømmes regelmæssigt, kan man mindske risikoen for urinlækager. Man kan f.eks. gå på toilettet hver tredje time.
• Overvægt: Ved overvægt kan et vægttab ofte forbedre stressinkontinensen, fordi trykket i bughulen herved mindskes.
• Kronisk hoste: Ved kronisk hoste som f.eks. skyldes rygning kan stressinkontinensen ofte bedres ved rygeafvænning.

Tranginkontinens kaldes også urge-inkontinens og er en pludselig, kraftig vandladningstrang. Der kan lækkes større mængder urin ad gangen. Når vandladningstrangen melder sig, skal man øjeblikket finde et toilet, hvilket i mange tilfælde kan være vanskeligt, hvis man ikke på forhånd har orienteret sig om, hvor det nærmeste toilet findes. Derfor når man ofte ikke på toilettet.

Når man har tranginkontinens er antallet af vandladninger desuden hyppigere end normalt – om dagen og ofte også om natten. Det præcise antal vandladninger varierer, men flere end 10 daglige og 2 natlige vandladninger er ikke unormalt, når man har tranginkontinens.

Forekomst

Tranginkontinens forekommer hovedsagligt hos kvinder – især ældre kvinder – men også ældre mænd rammes. Blandt kvinder med urininkontiens udgør tranginkontinens ca. 10 – 15% af alle tilfælde. Hos kvinder i alderen 40 – 60 år er forekomsten 16%.

Årsager

Årsagerne til tranginkontinens kan være mange og det er i de fleste tilfælde ikke muligt at finde årsagen. De mulige årsager kan bl.a. være:

• Sarte slimhinder som skyldes hormonmangel (østrogen)
• Blærebetændelse
• Brug af vanddrivende medicin
• Et stor væskeindtag (f.eks. 2 – 3 liter i døgnet)
• Sygdomme i urinvejene
• Sygdomme i bestemte dele af nervesystemet

Behandling

Tranginkontinens kan behandles med

• medicin, som får blæren til at slappe af (dette mindsker vandladningstrangen og gør det også nemmere at styre den)
• træning af blæren, hvor man bliver i stand til at holde sig længere
• bækkenbundstræning, hvor man bliver i stand til at holde sig længere
• elektroder (elektrostimulation eller -modulation), hvilket bedrer tilstanden vha. elektrisk stimulation

Operation vil normalt kun være aktuelt, hvis stressinkontinens også er til stede (dvs. ved blandingsinkontinens) og er det dominerende symptom.

Forebyggelse

Tranginkontinens kan forebygges på følgende måder:

• Bækkenbundstræning: Bækkenbundstræning kan gøre patienten i stand til at holde sig længere, når trangen til vandladning opstår. Dette gør det nemmere at håndtere inkontinensen.
• Hormonmangel: Hos kvinder med hormonmangel (f.eks. kvinder i overgangsalderen) kan østrogenpræparater forbedre tilstanden.

Blandingsinkontinens er som navnet antyder en blanding af de to førnævnte inkontinenstyper. Blandt kvinder med urininkontinens udgør blandingsinkontinens ca. 35 – 50% af alle tilfælde.

Som med de andre inkontinenstyper er det med blandingsinkontinens også vigtigt, at man opsøger læge for at få en korrekt henvisning. Behandlingen tager normalt udgangspunkt i de mest generende symptomer – dvs. den type inkontinens (af de to) som er dominerende. Efterfølgende behandles de resterende symptomer. Herved opnår man ofte en hurtigt bedring og i nogle tilfælde fuldstændig helbredelse.