Klyngehovedpine (Hortons hovedpine)
Sidst opdateret af redaktionen den 26. april 2023
Klyngehovedpine – eller Hortons hovedpine – er en mere sjælden hovedpinetype, der ofte først diagnosticeres over 5 år efter debut.
Patienterne har ofte på dette tidspunkt været igennem adskillige behandlinger, tandtilslibninger-udtrækninger etc. uden effekt.
Hvem får klyngehovedpine?
Klyngehovedpinen starter ofte i 25-30 års alderen, er ekstrem sjælden hos børn, er oftest en livslang sygdom, men kan dog aftage både i frekvens og styrke med stigende alder. Der er 5 gange flere mænd end kvinder, der har denne type hovedpine. 85-90% af patienterne lider af den episodiske type, og heraf udvikler 10-13 % sig til den kroniske form over en årrække. 5-10 % har den kroniske form fra debuttidspunktet. Sygdommen er i nogle tilfælde arvelig i andre ikke.
Hvor mange har klyngehovedpine?
Klyngehovedpine er relativ sjælden, og optræder hos 0.5-1 promille af befolkningen, svarende til 4- 5.000 patienter i Danmark. Heraf er kun ca. 3.000 diagnosticeret, og dette skyldes formentlig den cykliske natur med relativt korte smerteklynger afløst af lange smertefri perioder, således at smerteperioden er overstået før lægeundersøgelserne er gennemført.
Hvorfor udløses anfaldene?
Det ved man ikke – nogle patienter får klyngehovedpine på bestemte årstider hvert år.
Nogle får anfald en eller to timer efter de er gået i seng eller efter alkohol indtagelse.
Nitroglycerin og histamin (lægemidler) kan provokere anfald – men kun når man er i klyngeperiode.
Hvordan er et typisk klyngehovedpineanfald?
Et typisk klyngehovedpineanfald er karakteriseret ved relativt korte (15-180 minutter), men gentagne anfald af meget voldsomme, halvsidige (og altid i den samme side), jagende og nogle gange pulserende smerter i pande-tindinge-og øjenregionen. Smerterne er ofte så intense at patienten går hvileløst rundt i lokalet – og oftest helst vil være alene af angst for ikke at kunne ”styre” sig. Smerterne er ledsaget af mindst eet af følgende: tåreflod, næseflod, tæthed i næsen, øjenlågshævelse, hængende øjenlåg, lille pupil, øjenrødme, og svedudbrud på panden. Anfaldende optræder ofte i klynger, op til 8 gange i døgnet i 1-2 måneder, og svinder spontant, for herefter at komme igen måneder til år senere med samme anfaldsmønster.
Hvad sker der i kroppen under et anfald af Hortons hovedpine?
Man ved ikke hvad der starter anfaldet, men tindingepulsåren er udvidet på smertesiden i forhold til den raske side under anfald. Der er ingen ændringer i hjernens blodgennemstrømning under anfald. Der er påvist aktivitet i små områder i hjernestammen og hypothalamus under anfald, betydningen af dette er ukendt.
Anfaldsbehandling
Behandling af det akutte anfald består af enten indånding af ren ilt (7 l/minut) på maske så tidligt som muligt i anfaldet. Sumatriptan, oftest i form af subkutan injektion hvor 74% har en effekt indenfor 15 minutter, eller ergotamin næsespray. På grund af de relativt korte anfald er det vigtigt med en hurtig optagelse af medicinen og dette opnås bedst med injektion eller næsespray.
Forebyggende behandling
Er ofte nødvendig på grund af mange daglige anfald, og den nærliggende risiko for et for højt triptan eller ergotaminforbrug. For patienter med den episodiske klyngehovedpine kan det anbefales, at den forebyggende behandling optrappes hurtigt i den aktuelle klyngeperiode og nedtrappes gradvist igen 1-2 uger efter de sidste anfald. Patienter med den kroniske form skal derimod være i konstant behandling, og disse patienter er ofte meget svære at behandle.
Der er vist effekt af Verapamil, Lithium, Pizotifen, Metysergid og Prednison (binyrebarkhormon). Generelt er behandling af klyngehovedpine en specialistopgave, og i særdeleshed kræver patienter med hyppige anfald eller med kronisk Hortons hovedpine megen behandlingserfaring.
Anbefalede bøger
Følgende bøger anbefales for yderligere information om hovedpine generelt:
Relevante links
