DEXA scanning (knoglescanning)

Speciallæge, dr.med. Peter Hansen og overlæge, dr.med. Henrik Ancher Sørensen

Sidst opdateret af redaktionen den 12. oktober 2021

Anbefalede kalktilskud kan købes her.

Betegnelser: DEXA scanning, DXA scanning, knogleskanning

 

Hvordan stilles diagnosen knogleskørhed?

Hoftebrud og sammenfald i ryggen er karakteristiske brud for knogleskørhed. Sammenfald i ryggen kan påvises ved almindelig røntgenundersøgelse via lægen. Ved hjælp af måling af knoglemassen i de forskellige dele af skelettet, kan man med stor nøjagtighed forudsige risikoen for evt. fremtidige brud. Det er ikke ligegyldigt i hvilke knogler man måler. Man bør få målt knoglemassen i de knogler, hvor risikoen for brud som følge af knogleskørhed er størst, og generelt anbefales måling på ryg og hofte.

Selve diagnosen, knogleskørhed, stilles ved en samlet lægelig vurdering og kan ikke stilles blot på baggrund af en måling af knoglemassen.

 

DEXA scanning af hofte og ryg

DEXA scanningen af hofte og ryg foregår på en såkaldt helkrops-skanner som vist på billedet. Personen der skal undersøges ligger på briksen og et måleapparat i den lille arm, der stikker ud øverst på scanneren kører hen over kroppen uden at berøre personen.

Undersøgelsen er fuldstændigt ufarlig og ikke forbundet med nogen form for ubehag. Den tager 15-30 minutter afhængig af hvor mange steder på kroppen der skal scannes og afhængig af hvilket fabrikat scanner der anvendes. Der anvendes ved undersøgelsen en avanceret røntgenteknik, idet man kan måle den forskel hvormed en svag røntgenstråle kan bremses i knoglevæv og i andet væv.

Teknisk beregner man mineralindholdet i knoglerne ud fra forskelle mellem 2 forskellige røntgenstråler og scannertypen betegnes en såkaldt DEXA-skanner. DEXA er en forkortelse for det engelske ”Dual Energy X-ray Absorptiometry”. Den røntgenstråling man udsættes for er meget lav og ufarlig. Efterfølgende skal en speciallæge vurdere resultatet, og kan derefter med stor sikkerhed konstatere om du har knogleskørhed eller er i risiko for at udvikle sygdommen.

En knoglescanning kaldes også en DEXA scanning og bruges til at undersøge for knogleskørhed

Har du eller din læge mistanke om at du kan have knogleskørhed,  og har du ikke haft brud på håndled, ryghvirvel eller lårbenshals,  bør du få foretaget en knoglescanning af din hofte og ryg.

DEXA scanning af hælbenet med ultralyd

Knoglescanning med ultralyd af hælbenet er en let og ufarlig undersøgelse helt uden skadelige påvirkninger. Metoden baseres på sammenhængen mellem ultralydsbølgernes frekvens, svækkelse og hastighed ved forskelle i knoglemasse. Lav knoglemasse giver lavere måleresultater.

Idégrundlaget omfatter en opfattelse af at kunne medbestemme knoglernes elastiske egenskaber. Målingerne er bl.a. afhængige af temperaturen i hælen samt eventuel væskeansamling eller hævelse af anklerne.

Selve resultatet af ultralydsscanningen kan ikke anvendes til at stille diagnosen ”knogleskørhed” og metodens placering i diagnostikken er endnu ikke afklaret. Men det har vist sig, at en sådan måling i nogle tilfælde kan være en hjælp til at pege på hvilke personer, der kan tilbydes en ”rigtig” måling af knoglemassen i hofte og ryg og hvilke personer, der ikke behøver yderligere undersøgelser. Men et højt resultat ved ultralydsscanningen, over en forudbestemt grænseværdi, kan med meget stor sikkerhed udelukke behov for aktuelle supplerende undersøgelser.

Knogleskørhed kommer dog med alderen og kan i øvrigt have mange årsager. Det kan derfor være af værdi, at tale med lægen om behov for ny vurdering efter nogle år. Specielt hvis levevilkår og livsstil ændres.

Hælscanning med ultralyd

Hvis der er behov for medicinsk behandling med bisfosfonater eller SERM-præparater, kan man i visse tilfælde opnå særligt økonomisk tilskud til behandlingen på basis af en scanning af ryg og hofte, men ikke ved måling med ultralyd af hælbenet.

 

DEXA scanning af underarmen med røntgenteknik

Knoglescanning af underarmen med røntgenteknik har været kendt i mange år og ved metoden måles knoglernes mineralindhold i  underarmen tæt ved håndleddet. Metoden har en høj præcision, men målere­sultatet er ikke overbevisende repræsentativt for bl.a. knoglemassen i ryggen eller hoften. Endvidere har metoden vist sig mindre effektive når man ønsker at følge forløbet af en behandling.

Der er for nylig udviklet en helt ny metode til at undersøge knoglemassen i underarmen ved hjælp af moderne computeranalyse af et ganske almindeligt røntgenbillede af underarmen. Metoden giver også oplysninger om knoglernes struktur, f.eks. hvor porøse knoglerne ser ud på billedet. Metoden muliggør undersøgelse af ældre røntgenoptagelser og kan således hjælpe i forskningsmæssige sammenhænge.

Selve resultatet af scanningen af underarmen kan ikke anvendes til at stille diagnosen ”knogleskørhed” og metodens placering i diagnostikken er endnu ikke afklaret.

Hvis der er behov for medicinsk behandling med bisfosfonater eller SERM-præparater, kan man i visse tilfælde opnå særligt økonomisk tilskud til behandlingen på basis af en scanning af ryg og hofte, men ikke alene ved måling på underarmen / håndleddet.

 

Hvornår bør man blive scannet?

Lægemiddelstyrelsen anbefaler at få foretaget DEXA scanning hos personer, der har en eller flere af nedenstående risikofaktorer:

  • Arvelig disposition for knogleskørhed, dvs. knogleskørhed i den nære familie
  • Lav kropsvægt i forhold til højden (BMI < 19)
  • Tidligere haft knoglebrud efter et fald eller anden påvirkning, der normalt ikke ville give brud
  • Tidlig overgangsalder (menopause) før 45 år
  • Får længerevarende behandling med prednisolon eller lignende præparater (> 7.5 mg/dag mere end 6 måneder).
  • Har sygdomme der kan medføre knogleskørhed
  • Leddegigt (reumatoid arthritis)
  • Har svært nedsat fysisk aktivitetsniveau, f.eks. ligget meget i sengen
  • Kronisk nedsat nyrefunktion
  • Mangelfuld optagelse af næringsstoffer fra tarmen (malabsorption)
  • Forhøjet stofskifte (hyperthyreoidisme)
  • Forhøjet niveau af hormon fra biskjoldbruskkirtlerne (primær hyperparathyreoidisme)
  • Nervøs spiseværing (anorexia nervosa)
  • Har fået foretaget organtransplantantion
  • Kræftsygdomme i knoglemarven (myelomatose)
  • Forhøjet niveau af hormon fra binyrerne (Cushings sygdom)
  • Osteogenesis imperfecta, en sjælden arvelig sygdom med mangelfuld udvikling af bl.a. knoglerne
  • Forøget antal af blodceller af typen mast-celler (Mastocytose)

Ifølge Lægemiddelstyrelsen taler disse risikofaktorer for måling af knoglemineralindhold. Hvis der er behov for medicinsk behandling med bisfosfonater, SERM-præparater eller PTH, kan man i visse tilfælde opnå særligt økonomisk tilskud til behandlingen på basis af en scanning af ryg og hofte.

 

Hvad viste knoglescanningen?

Tolkning af svar på måling af mineralindholdet i knoglerne: Ved hjælp af måling af knoglemassen i de forskellige dele af skelettet, kan man med stor nøjagtighed forudsige risikoen for evt. fremtidige brud. Det er ikke ligegyldigt i hvilke knogler man måler. Man bør få målt knoglemassen i de knogler, hvor risikoen for brud som følge af knogleskørhed er størst, og generelt anbefales måling på ryg og hofte. Selve diagnosen, knogleskørhed, stilles ved en samlet lægelig vurdering og kan ikke stilles blot på baggrund af en måling af knoglemassen.

For de teknisk interesserede: Svar på knoglescanning afgives ved et sæt billeder af de scannede knogler. For hver af de scannede områder (ryg, hofte, underarm eller hæl) angives absolutte værdier for knoglemineralindholdet (BMC) og knoglemineraltætheden, det vil sige mineralindholdet i forhold til knoglernes størrelse (BMD) samt den enkelte persons resultat i forhold til en sammenlignelig gruppe:

  • % Age matched: den individuelle persons resultat i % af den køns- og aldersrelaterede middelværdi for knoglemasse.
  • % Young ref.: den individuelle persons resultat i % af den kønsrelaterede middelværdi for unge raske voksne knoglemasse i 35-års alderen svarende til “knoglemaksimum”.
  • Z-score: den individuelle persons resultat målt i standarddeviationer (SD) fra den køns- og aldersrelaterede middelværdi for knoglemasse.
  • T-score: den individuelle persons resultat målt i standarddeviationer (SD) fra den kønsrelaterede middelværdi unge raske voksnes knoglemasse i 35-års alderen svarende til “knoglemaksimum”.

WHO har anbefalet følgende diagnostiske kriterier baseret på måling af BMD.

Normal knoglemasse T-score > – 1 SD
Osteopeni (lav knoglemasse) T-score < – 1 SD
Osteoporose T-score < – 2,5 SD

Når man evt. får foretaget en scanning for knogleskørhed og muligvis får konstateret osteoporose, bør man være forberedt på at påbegynde en eller anden form for behandling heraf. Et vigtig punkt vil i mange tilfælde vil ens egen indsats, den såkaldte basisbehandling, i form af øget indtag af calcium og D-vitamin i kosten, øget fysisk aktivitetsniveau, forebyggelse af fald m.m.

 

Hvor kan man få foretaget knoglescanning af hofte og ryg?

Knoglescanninger af hofte og ryg kan foretages i offentligt eller privat regi:

 

Offentlige udbydere

Her findes en oversigt over hvor der tilbydes DEXA scanning af hofte og ryg i offentligt regi. Oversigten er alfabetisk opdelt efter regioner.

 

Region Hovedstaden

  • Amager Hospital
  • Bispebjerg Hospital.
  • Frederiksberg Hospital
  • Gentofte Hospital
  • Glostrup hospital, Osteoporoseambulatoriet
  • Herlev Hospital
  • Hvidovre Hospital, Osteoporoseklinikken og Endokrinologisk afdeling

 

Region Sjælland

  • Centralsygehuset i Holbæk
  • Klinisk fysiologisk afdeling, Næstved Sygehus
  • Roskilde Amtssygehus i Køge (RASK)
  • Centralsygehuset i Slagelse

 

Region Fyn og Sønderjylland 

  • Esbjerg Centralsygehus
  • Kolding Sygehus
  • Osteoporoseklinikken, Odense Universitetshospital
  • Tønder Sygehus

 

Region Midtjylland

  • Herning Centralsygehus
  • Randers Centralsygehus
  • Silkeborg Centralsygehus
  • Viborg sygehus
  • Århus Amtssygehus

 

Region Nordjylland 

  • Aalborg Sygehus Syd
  • Aalborg Sygehus Nord
  • Farsø Sygehus
  • Frederikshavn-Skagen Sygehus

 

Private udbydere

Her findes en oversigt over hvor der tilbydes DEXA scanning af hofte og ryg i pivat regi.

 

Fyns amt

Osteoporoseklinikken, vestergade 39, 5000 Odense C. Telefon 6613 6012 (tidsbetilling: mandag-torsdag 9.00-11.00)

København og Frederiksberg kommune

Osteoporoseklinikken, v/ Lise Borgwardt & Bo Holm, Johan Semps Gade 7 st. tv.
1402 København K, Tlf. 70201656

Speciallæge i gynækologi, Niels Munk-Jensen, Amagerbrogade 242, København S. Telefon 3250 2020

Speciallæge i reumatologi, dr.med. Birger Lund, Folkvarsvej 9. st, 2000 Frederiksberg. Telefon 3542 0402

Sønderjyllands amt

Gråsten Gigthospital, overlæge Per F. Nygaard Andreasen, reumatologisk afdeling. Telefon 7365 4000

Vejle amt

Osteoporosecentret, klinikchef Eydbjørg Rein, Bredgade 12,1, Kolding. Telefon 7554 3827

Mølholm-klinikken A/S, Privathospitalet i Vejle, Brummersvej 1, Vejle. Telefon 7583 2099

Relevante links

 


Anbefalede kalktilskud kan købes her.


 

Anbefalede bøger

Følgende bøger indeholder supplerende information om knogleskørhed: