Knogleskørhed hos mænd (osteoporose)
Anbefalede kalktilskud kan købes her.
Herudover anbefales følgende bøger:
Hvad er knogleskørhed?
Knogleskørhed optræder hyppigst hos kvinder, men er blevet en tilstand, der i stadig stigende grad også ses hos mænd.
Skelettet er hos begge køn udsat for karakteristiske sygelige forandringer i den mikroskopiske opbygning og mister derved sin styrke. Ved knogleskørhed er der altså ikke tale om en simpel kalkmangel i knoglerne.
Ved knogleskørhed er knoglestyrken så lav, at selv et beskedent løft eller et tilsyneladende “fredeligt” fald på håndledet, halebenet eller hoften, kan medføre brud på underarm, ryghvirvel eller lårbenshals. Det kan man læse mere om i afsnittet om osteoporose.
Selv om man ikke har brækket en knogle, kan man godt have knogleskørhed, dette kan man få undersøgt ved en knogleskanning. Ved en knogleskanning måler man hvor meget knoglemineralindhold der er i knoglerne. Hvis dette er meget lavt har man knogleskørhed.
Hvorfor får mænd knogleskørhed?
Det er meget sjældent at få knogleskørhed før man er fyldt 50 år, men derefter stiger risikoen stærkt med alderen. Set over et helt liv vil 1 ud af 8-10 mænd få knoglebrud som følge af knogleskørhed. Knogleskørhed er for kvinders vedkommende nøje forbundet med de hormonforandringer, der sker ved overgangsalderen, det vil sige nedsat og efterhånden helt ophørt produktion af kvindelige kønshormoner, østrogener. Hos mænd er de hyppigste årsager til knogleskørhed:
- Behandling med binyrebarkhormoner (Prednisolon, Kortison) over længere tid
- For stort forbrug af alkohol
- Lavt indhold af kvindelige kønshormoner (østrogen) i blodet
- Lavt indhold af mandlige kønshormoner (testosteron) i blodet
- Arvelige forhold
- Mangelfuld optagelse af næringsstoffer fra tarmen eller fejlernæring
- Andre sygdomme, f.eks. forhøjet stofskifte og leddegigt
Det er noget overraskende, at man gennem nye forskningsprojekter har kunnet påvise, at mangel på kvindeligt kønshormon også hos mænd har en betydning for udvikling af knogleskørhed. Det er dog velkendt, at mænd danner små mængder af kvindeligt kønshormon, mens kvinder danner små mængder mandligt kønshormon.
En række af de punkter, der i øvrigt er generelle risikofaktorer for begge køn, kan naturligvis også medvirke ved udvikling af osteoporose hos mænd:
- Lav kropsvægt i forhold til højden (BMI < 19)
- Får længerevarende behandling med prednisolon eller lignende præparater (> 7.5 mg/dag mere end 6 måneder).
- Har sygdomme der kan medføre knogleskørhed
- Leddegigt (reumatoid arthritis)
- Har svært nedsat fysisk aktivitetsniveau, f.eks. ligget meget i sengen
- Kronisk nedsat nyrefunktion
- Mangelfuld optagelse af næringsstoffer fra tarmen (malabsorption)
- Forhøjet stofskifte (hyperthyreoidisme)
- Forhøjet niveau af hormon fra biskjoldbruskkirtlerne (primær hyperparathyreoidisme)
- Nervøs spiseværing (anorexia nervosa)
- Har fået foretaget organtransplantantion
- Kræftsygdomme i knoglemarven (myelomatose)
- Forhøjet niveau af hormon fra binyrerne (Cushings sygdom)
- Osteogenesis imperfecta, en sjælden arvelig sygdom med mangelfuld udvikling af bl.a. knoglerne
- Forøget antal af blodceller af typen mast-celler (Mastocytose)
Ifølge Lægemiddelstyrelsen taler disse risikofaktorer for måling af knoglemineralindhold. Hvis der er behov for medicinsk behandling med bisfosfonater, kan man i visse tilfælde opnå særligt økonomisk tilskud til behandlingen på basis af en scanning af ryg og hofte.
Hvordan behandles knogleskørhed hos mænd?
Hvis man får knoglebrud som følge af osteoporose behandles disse ens hos kvinder og mænd. Der gælder også samme generelle anbefalinger for såvel kvinder som mænd vedrørende basis-behandling af osteoporose,- det vil sige alle de forhold man selv kan ændre på.
Derimod er det ikke alle de behandlingsprincipper man anvender hos kvinder, der også er velegnede til mænd med knogleskørhed. Man anvender IKKE præparater med kvindeligt kønshormon (østrogen) til mænd selv om man i nogle tilfælde kan påvise lavt østrogen-niveau i blodet. Man anvender heller ikke de såkaldte SERM-præparater til mænd, idet man endnu ikke har tilstrækkelig erfaring hermed,- men der foregår for indeværende en række internationale forskningsprojekter med SERM til behandling af mandlig osteoporose. Til gengæld er der gode erfaringer med at anvende de såkaldte bisfosfonater til mænd. Såvel Didronate som Fosamax® har i en del år været anvendt til behandling af mandlig osteoporose såvel i Danmark som internationalt. Nyere forskningsresultater har dokumenteret at man med bisfosfonat kan øge knoglemassen og nedsætte risikoen for knoglebrud meget betydeligt. Der er fuld effekt af behandlingen allerede efter det første års behandling, men man bør fortsætte behandlingen i flere år for at være sikker på et godt og blivende resultat. Til medicinen kan man opnå medicin-tilskud, efter ansøgning fra din læge, hvis du har haft et knoglebrud i ryggen eller hoften ellers kræves en knogleskanning.
Såfremt der kan påvises en anden samtidig sygdom, der har medført tab af knoglemasse og dermed udløst osteoporose, gælder det naturligvis om at behandle den grundlæggende sygdom. Stofskiftelidelser behandles med medicinske præparater, ernæringsmæssige mangler rettes og ved mangel på testosteron kan dette erstattes af medicinske præparater.
Forebyggelse og behandling af knogleskørhed
Præparater med indhold af kalcium og vitamin D
- Calcium-indtag 1200-1500 mg dagligt
- D-vitamin 600 –1000 IE (15-25 mikrogram) dagligt
Andre midler
- Hoftebeskyttere til alle med stor risiko for fald
- Motion, gerne i form af blot en spadseretur hver dag
- Faldforebyggelse i hjemmet (undgå løse tæpper og løse ledninger, overvej behov for støttehåndtag, ekstra lys m.m.)
- Hjælpemidler (briller ved svigtende syn, gode sko i glat føre, støttekorset ved belastninger)
- Bivirkninger til medicin (tal med lægen om fortsat behov og valg af egnede præparater hvis du har knogleskørhed.
Anbefalede kalktilskud kan købes her
Anbefalede bøger
Følgende bøger indeholder supplerende information om knogleskørhed:
Herudover anbefales følgende bøger: