Knogleskørhed ved Morbus Addison
Anbefalede kalktilskud kan købes her.
Herudover anbefales følgende bøger:
Morbus Addison
Morbus Addison (Addisons sygdom) skyldes, uanset om sygdommen er en primær tilstand eller en sekundær tilstand, manglen på tilgængeligt binyrebarkhormon.
Symptomerne herpå kender alle patienter med Addisons sygdom alt for godt.
Behandlingen af Addisons sygdom går ud på at genoprette en normal koncentration af binyrebarkhormon hos patienten. Medicinsk behandling af Addisons sygdom forbedre den kliniske tilstand hos den enkelte patient, omend en normalisering af hverdagen for de fleste sygdomsramte ikke opnås.
Tanken med nærværende artikel er at sætte fokus på binyrebarkhormonbehandling mere generelt, idet overbehandling kan have en negativ indflydelse på knoglesystemet, ligesom andre organer kan påvirkes af overdosering med binyrebarkhormon.
Hvad er binyrebarkhormon og hvorfor kan det medføre knogleskørhed?
Binyrebarkhormon har en meget kraftig hæmmende effekt på betændelse, derfor kan man anvende f.eks. prednisolon (syntetisk binyrebarkhormon) til behandling af f.eks. astma, forskellige gigtformer, herunder leddegigt m.fl. Selvom prednisolon er meget effektivt, har det desværre også en række kedelige bivirkninger herunder knogleskørhed, men også sukkersyge, for højt blodtryk, en øget risiko for infektionssygdomme og tidlig åreforkalkning.
Prednisolons virkning på knoglerne skyldes at medicinen nedsætter optagelsen af kalk og D-vitamin fra tarmen, et mineral og vitamin der er essentielt for en normal knoglebalance. Prednisolon øger derudover nedbrydningen af knoglevævet og nedsætter knogleopbygningen. Alle disse elementer til sammen medfører et betydeligt knogletab, et tab der bliver større og større jo længere tid man behandles med prednisolon, hvilket til sidst medfører udviklingen af knogleskørhed. Man regner med at mellem 2 og 4 patienter ud af 10 der får prednisolon gennem længere tid får et knoglebrud.
Er al den snak om prednisolon interessant for en Addison patient?
Ja det er det. Behandlingen med hydrocortison kan få samme konsekvens som behandling med prednisolon. Når man vælger at behandle en astma patient med prednisolon behandler man med ekstra binyrebarkhormon, i forhold til det kroppen naturligt kan levere, og dermed opnår man at dæmpe en aktiv sygdom. Hos Addison patienten tilføre man et naturligt binyrebarkhormon – hydrocortison -, som den enkelte Addison patient mangler i forhold til den raske krop. Hvis man overbehandler med hydrocortison i forhold til den mængde binyrebarkhormon kroppen har brug for, så er hydrocortisons effekt den samme som ved behandling med prednisolon. Det er derfor vigtigt at man tilstræber at give hydrocortison i så lav en dosis som muligt, ved en behandling baseret på en vurdering af behovet for den enkelte Addison patient, og ikke baseret på et ”standard” behandlings-regimer.
Hvor meget binyrebarkhormon i overskud skal der til for at man får knogleskørhed?
Dette spørgsmål er ganske vanskeligt at besvare, men prednisolon behandling i mere end 6 mdr., med en dosis på 7,5 mg dagligt giver med sikkerhed osteoporose, hvis den knoglemineraltæthed den enkelte har før behandling svarer til gennemsnitsbefolkningen. Imidlertid vil også behandling med mindre doser, og i kortere perioder kunne give de samme problemer, men måske tager det lidt længere tid før den prednisolon behandlede bliver ramt af knogleskørhed.
Nye undersøgelser peger i retning af, at selv dette at tage prednisolon som inhalationsaerosol ved astma kan medvirke til øget risiko for knogleskørhed, og er dette rigtigt, vil det betyde at blot et lille behandlingsoverkud vil kunne medføre en negativ indflydelse på knoglesystemet.
Risikofaktorer
- Genetik (arvelighed)
- Lav kropsvægt i forhold til højden
- Tidligere knoglebrud
- Tidlig overgangsalder
- Langvarig behandling med prednisolon eller lignende præparater
- Sygdomme der kan medføre knogleskørhed
- Leddegigt
- Kronisk nedsat nyrefunktion
- Malabsorption i tarmen
- Forhøjet stofskifte
- Forhøjet niveau af hormon fra biskjoldbruskkirtlerne
- Spisevægring
- Har fået gennemgået organtransplantantion
- Kræftsygdomme i knoglemarven
- Forhøjet niveau af hormon fra binyrerne
- Osteogenesis imperfecta
- Øget antal af blodceller af typen mast-celler
Det er vigtigt at bemærke, at Addisons sygdom ikke nævnes som en risikofaktor! – men som Addison patient er man i aktiv behandling med binyrebarkhormon, og man er i risiko for aktuel eller tidligere overbehandling. Det er derfor vigtigt at man som Addison patient rutinemæssigt får foretaget en kontrolskanning af hofter og ryg, for en vurdering af knoglemineraltætheden. Baseret på denne kan man så med behandlende læge lægge en strategi for forebyggelse eller behandling.
Medicin der kan anvendes til behandling af morbus Addison
Medicin med naturligt binyrebarkhormon
- Florinef®
- Hydrocortison
- Solu-Cortef®
Medicin med syntetisk binyrebarkhormon
- Prednisolon
- Prednison
- Solu-Medrol®
Læs også:
- Tema om knogleskørhed
- Knogleskørhed (Osteoporose)
- Knogleskørhed hos mænd
- Knogleskørhed som følge af binyrebarkhormonbehandling
- Binyrebarkhormon ved astma og risiko for knogleskørhed
Anbefalede kalktilskud kan købes her
Anbefalede bøger
Følgende bøger indeholder supplerende information om knogleskørhed:
Herudover anbefales følgende bøger: