Legionella (Legionærsyge)

Hvad er legionærsyge?

Legionærsyge (Legionellalungebetændelse) er betegnelsen for en alvorlig lungebetændelse forårsaget af en bakterie kaldet Legionella pneumophilia.

Navnet skyldes at bakterien første gange optrådte i 1976 i forbindelse med et møde blandt amerikanske krigsveteraner (American Legion), hvorunder flere af mødedeltagerne døde af sygdommen.

I Danmark forårsager Legionærsyge forholdsvist sjældent lungebetændelse, men i visse sydeuropæiske lande og dele af USA kan den være skyld i op til 20% af de forekommende lungebetændelser.

Hvad er årsagen til legionærsyge?

Årsagen til Legionærsyge skyldes bakterien Legionella Pneumophilia som er naturligt forekommende i overfladevand, floder, søer, spildevand og drikkevand. Bakterien kan ikke formere sig i sterilt vand men er ret sejlivet og kan modstå såvel klorin som opvarmning og nedkøling. Legionellabakterier har optimale betingelser i stillestående 20-45° C varmt vand og vil under sådanne forhold hurtigt formere sig.

Hvordan smitter sygdommen?

Legionellabakterien spredes via luften fra en inficeret vand ressource (bruser, toilet, vandtank etc.). Når bakterien kommer på luftform dvs. transporteres med i de bittesmå vandpartikler der opstår når man f.eks. tænder for bruseren, skyller ud i toilettet eller tænder for aircondition anlægget, er der risiko for at bakterien kan spredes. Når man herefter trækker vejret inhalerer man samtidig bakterien ned i lungerne og denne vil herefter typisk invadere de dybere dele af lungen hvor infektionen som regel starter. Sygdommen lader ikke til at smitte fra person til person.

Smittekilder kan typisk være:

• Brusere
• Spabade
• Aircondition anlæg og ventilationssystemer
• Toiletter
• Varmtvandstanke
• Vandhaner
• Drikkebeholdere
• Køletårne
• Ismaskiner

Hvad er symptomerne på legionærsyge?

Tiden der går fra man er smittet, til der optræder symptomer kan være fra 2 til 10 dage. Symptomerne på en Legionellainfektion kan variere fra en mild luftvejsinfektion til en livstruende lungebetændelse. Antallet af personer som udvikler en lungebetændelse efter en Legionellainfektion kan variere meget.

Symptomerne kan minde om en begyndende influenza: Hurtig opstået feber omkring 39°C med muskelsmerter og almen sygdomsfølelse. Der er oftest ingen bemærkelsesværdig hoste og ofte hostes der ikke noget op. Mere end halvdelen af patienterne oplever hovedpine og konfusion. En del har diaré og mavesmerter. Patienten fremtræder typisk med en svært påvirket almentilstand.

Hvem får legionærsyge?

Alle kan blive smittet med Legionellabakterien, hvis de rette betingelser for smitte er tilstede. Størst risiko for smitte har personer med hjerte og lungelidelser, rygere samt patienter med et svækket immunsystem (ex. cancerpatienter, HIV-positive).

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen Legionærsyge stilles af lægen ud fra patientens symptomer og ved undersøgelse af patienten. Ved røntgen undersøgelse af lungerne ses infektionen hurtigt at brede sig til begge lunger. Laboratorieundersøgelser viser at specielt nyre og lever er påvirket af infektionen.

Legionellabakterien kan ses i mikroskop, men er ret vanskelig at påvise i blod og spyt. Måling af antistoffer mod bakterien kan afsløre om man har været inficeret med Legionella.

Hvordan forløber en legionellainfektion?

En Legionellalungebetændelse er ofte akut indsættende og forløbet kan være langtrukket. Det er oftest nødvendigt at indlægge patienten, og indlæggelsen kan strække sig over flere uger. Uden behandling er dødeligheden 30 – 50%. Med behandling er dødeligheden 10-30%, afhængig af hvor hurtigt der startes behandling. Nogle patienter får så svære vejrtrækningsproblemer, at det er nødvendigt at lægge dem i respirator.

Hvordan behandles legionærsyge?

Sædvanligvis behandles med højdosis antibiotika (erythromycin) givet i en blodåre i 3 uger. I svære tilfælde kan det være nødvendigt at supplere med andre antibiotika

Kan man mindske risikoen for at blive smittet med legionella?

Det er muligt at mindske risikoen for smitte med Legionellabakterien. Man bør generelt være opmærksom på  Legionellabakteriers foretrukne “opholdssteder”: lunkent stillestående vand, hvor der samtidig kan opstå små vandpartikler som kan transportere bakterien: dvs. brusere, spabade, airconditioneringsanlæg, toiletter. Risikoen er betydeligt øget under varme himmelstrøg (hvorfor der også forekommer det største antal tilfælde i Sydeuropa). Er man i tvivl om hygiejnen ved sanitære installationer f.eks. på et hotel, bør man være ekstra påpasselig og evt. lade det varme vand løbe et stykke tid inden man f.eks. tager brusebad.

I hjemmet, hvor vandet under normale omstændigheder ikke får lov at stå længe, er risikoen minimal. Har man været længere tid væk fra hjemme kan det være en god ide at lade vandhanerne skylle igennem med varmt vand inden de bruges.

Generelt bør man:

• Sikre at vandet i varmtvandssystemet er tilstrækkeligt varmt. Sørg for at temperaturen holdes over 50°C.

• Undgå lang tids opbevaring af vand (specielt varmt badevand)

• Undgå for høj indendørs luftfugtighed (bør være under 70%)