Lussingesyge (den femte børnesygdom)

Lussingesyge er en mild børnesygdom, som man kun kan få én gang i sit liv – og dette sker typisk i skolealderen.

Gravide skal undgå kontakt med patienter med lussingesyge, idet der ved smitte er risiko for fosteret.

Særlige grupper af gravide bør sygemeldes ved en epidemi med lussingesyge.

Symptomer hos børn

Sygdommen forløber mildt hos børn. Knap halvdelen af alle børn opdager ikke, at de har sygdommen. Nogle børn får feber samt et rødt udslæt på begge kinder. Udslættet ligner rødme efter en lussing – deraf navnet. Enkelte børn føler sig skidt tilpas, har ondt over det hele og får et blegt udslæt over hele kroppen. Sygdommen kan ikke behandles, men forsvinder af sig selv.

Symptomer hos voksne

Hos voksne viser lussingesyge sig ved utilpashed og sygdomsfølelse (en fornemmelse af at være syg). Senere i forløbet forekommer der smerter og ledhævelser samt et udslæt. Udslættet er rødligt og kløende, men kan se meget forskelligt ud fra patient til patient. Udslættet starter på kinderne og breder sig efterfølgende til armene, benene og endeligt resten af kroppen.

Sygdommen varer kun få dage og forsvinder af sig selv, men nogle af symptomerne (smerter og ledhævelser) kan i nogle tilfælde vare ved i længere tid.

Årsag til lussingesyge

Lussingesyge skyldes et virus (parvovirus), og sygdommen kaldes også for “den femte børnesygdom”. Lussingesyge optræder som en epidemi ca. hvert tredje år fra de sene vintermåneder til sommerens begyndelse.

Smitte

Sygdommen spredes ved dråbeinfektion gennem luften, dvs. ved hoste, spyt og nys. Der går fra 1 til 3 uger fra barnet har været udsat for smitte, til sygdommen bryder ud (inkubationstiden). Da børnene således oftest smitter hinanden før de bliver syge, optræder sygdommen som en epidemi, og det vil være meget svært ikke at blive smittet.

Lussingesyge og gravide

Da lussingesyge hos gravide kan udgøre en risiko for fosteret, har der været stor opmærksomhed om sygdommen. To ud af tre gravide kvinder har tidligere – som barn – haft lussingesyge. Da man kun kan få lussingesyge én gang i sit liv, vil der for hovedparten af gravide kvinder ikke være nogen risiko for fostret.

Problemet er, at kun de færreste ved, om de har haft lussingesyge tidligere. Det problem kan løses ved at få taget en blodprøve. Her kan man se, om den gravide tidligere har haft sygdommen og derfor ikke har grund til at være urolig. Gravide, der arbejder med børn (skolelærere, pædagoger osv.), er særligt udsatte for at blive smittet. Men også gravide, der selv har børn i skolealderen, er i risiko for at blive smittet.

Komplikationer

Hvis man smittes i den første halvdel af graviditeten, kan lussingesygen i nogle tilfælde føre til abort eller blodmangel hos fostret. Fosterdød forekommer i 1 ud af 20 tilfælde.

Man har aldrig observeret misdannelser hos nyfødte af mødre med lussingesyge under graviditeten.

Behandling

Hvis barnet har feber bør værelset være køligt så barnet kan komme af med varmen. Byt dynen ud med et lagen, og lad barnet være i undertøj alene. Rigelig væske skal tilbydes barnet. Det hjælper ikke at isolere et barn med lussingesyge, smitten er afgivet før barnet blev sygt.

Hvis du er gravid, og du har været i direkte kontakt med et barn med lussingesyge, bør du kontakte din egen læge for at få taget en blodprøve. Hvis du er gravid, og der er flere tilfælde af lussingesyge på din arbejdsplads, skal du kontakte din egen læge for at få foretaget en blodprøve og evt. blive sygemeldt.