Medcoat®
Medcoat er et produkt, der giver piller og tabletter et overtræk, som gør dem lettere at sluge/synke. Det forbedrer også deres smag.
Hvor kan man købe Medcoat?
Hvordan virker det?
Medcoats overtræk gør pillerne bløde og glatte, hvilket gør pillerne nemmere at sluge. Overtrækket maskerer også pillernes normale smag (som i nogle tilfælde kan være ubehagelig) ved at give dem en frisk smag af citrus. I Danmark fås produktet pt. kun med citrus smag, mens de i USA også fås med smag af cola og jordbær.
Overtrækket på pillerne opløses hurtigt efter indtag (ca. 47 sekunder efter) og indeholder udelukkende fødevareegnede ingredienser.
Hvem kan bruge det?
Du kan bruge Medcoat, hvis du har vanskeligt ved at sluge piller eller tabletter.
Produktet kan anvendes af voksne samt børn der er store nok til at sluge piller. De fleste børn kan sluge piller i 4 års alderen. Kontakt din læge hvis du er i tvivl om hvorvidt dit barn er gammelt nok til at sluge piller.
Hvordan bruger man det?
En pakke Medcoat indeholder 20 applikatorer, som man bruger til at coate (dvs. overtrække) sine piller og tabletter. Sådan anvender du produktet i praksis:
- Træk folien af toppen såvel som bunden af applikatoren
- Tryk pillen eller tabletten ned gennem åbningen (det gule område) fra toppen af applikatoren
- Bliv ved med at trykke indtil hele pillen eller tabletten er overtrukket. Vent herefter 5 sekunder.
- Drej pillen eller tabletten 2 omgange uden at trække i den
- Fjern pillen eller tabletten fra applikatoren ved at trække i den hurtigt.
- Slug tabletten med vand.
Hvornår bør Medcoat ikke anvendes?
Du bør ikke anvende Medcoat, hvis du er allergisk over for nogle af indholdsstofferne i produktet. Produktet indeholder følgende:
- Sødestof (maltitolsirup)
- Vegetabilsk fedt (kokospalme)
- Citronsyre
- Emulgatorer (saccharoseestere af fedtsyrer)
- Gelatine
- Farvestof (spidskommen)
- Naturlige aromastoffer
Produktet indeholder hverken soja, laktose, gluten eller sukker. Det er sødet med maltitolsirup.
OBS: Brug ikke Medcoat til piller eller tabletter, der:
- skal smelte i munden
- opløses i vand
- udelukkende må tages med vand
Hvilke piller kan Medcoat anvendes til?
Medcoat kan anvendes til alle typer piller og tabletter. Den eneste begrænsning er deres størrelse (dvs. hvis pillen er for stor til applikatoren).
Produktet kan desuden anvendes til alle lægemidler i pille- eller tabletform. Det er også velegnet til piller og tabletter med skarpe kanter, samt delte piller og tabletter.
Hvordan overtrækker man delte piller/tabletter?
Delte piller og tabletter skal trykkes igennem applikatoren på den tyndeste led – se evt. en illustration i producentens FAQ.
Hvor man piller kan man overtrække med 1 pakke Medcoat?
Én pakke (i Danmark) indeholder 20 applikatorer, der kan overtrække op til 20 piller eller tabletter. Antallet afhænger pillernes størrelse; ved små piller kan hver applikator anvendes op til 2 gange (dvs. op til 40 overtrækninger i alt), mens applikatorerne kun rækker til 20 overtrækninger ved store piller.
Video
Videoen nedenfor er en produktpræsentation udarbejdet af producenten:
Om producenten
Medcoat er et svensk selskab (Medcoat AB), der udvikler og fremstiller sundhedsprodukter til forbrugere, som gør det nemmere at sluge piller og tabletter.
Virksomheden er beliggende i Tyresö ved Stockholm og har sine produktionsfaciliteter i Karlshamn.
Producentens hjemmeside: medcoatusa.com
Klinisk dokumentation
Herunder kan du se udvalgt klinisk dokumentation:
- A randomized cross-over study to evaluate…
- In situ coating makes it easier for children to…
- Problems when swallowing tablets…
- Difficulties swallowing solid oral dosage…