Nødprævention
Sidst opdateret af redaktionen den 12. august 2023
Nødprævention anvendes efter ubeskyttet samleje eller hvis et præventionsmiddel har svigtet. Der findes to typer nødprævention:
- Fortrydelsespiller
- Spiraler
I det følgende kan du læse mere om de to typer nødprævention.
Fortrydelsespiller
Fortrydelsespiller fås i håndkøb, men kan udelukkende købes på apoteket. Det er dog også muligt at købe dem i enkelte online apoteker.
Afhængigt af deres aktive indholdsstof virker pillerne i enten 72 timer (3 døgn) eller 120 timer (5 døgn). Begge pilletyper virker på samme måde; de udskyder ægløsningen så længe, at sædcellerne ikke har mulighed for at befrugte et æg.
En fortrydelsespille skal tages så hurtigt som muligt efter det ubeskyttede samleje. Den tages sammen med et glas vand eller i forbindelse med et måltid.
Fordi fortrydelsespiller ikke altid virker, bør man tage en graviditetstest senest 3 uger efter samlejet. Du kan læse mere om fortrydelsespiller her.
Du kan købe fortrydelsespiller til en lav pris her:
Ulipristalacetat
Fortrydelsespiller der indeholder ulipristalacetat, virker i 120 timer (5 døgn), men skal tages så kort tid som muligt efter det ubeskyttede samleje. Der findes kun én fortrydelsespille, der indeholder ulipristalacetat: Ellaone.
Ellaone
Levonorgestrel
Fortrydelsespiller der indeholder levonorgestrel, virker i 72 timer (3 døgn), men skal – ligesom pillen ovenfor – tages så kort tid som muligt efter det ubeskyttede samleje. Der findes flere forskellige fortrydelsespiller, der indeholder levonorgestrel: Frivelle, Levodonna og NorLevo (sidstnævte produceres af flere virksomheder). Vær opmærksom på at alle disse piller har den nøjagtigt samme virkning, fordi de alle indeholder det samme aktivstof (levonorgestrel) i samme styrke (1,5 mg). Den eneste forskel er med andre ord prisen.
Frivelle
Levodonna
NorLevo
Spiraler
En spiral (kobberspiral) skal oplægges af en gynækolog, læge eller på en præventionsklinik. Spiralen kan købes på apoteket eller hos den fagperson, der skal anlægge den. Nedenfor kan du se en oversigt over spiraler, som kan købes hos online apoteker.
For at undgå graviditet efter ubeskyttet samleje, skal spiralen anlægges så kort tid som muligt efter samlejet og senest 7 dage efter.
En spiral påvirker livmoderhulens slimhinde, hvilket forhindrer ægget i at sætte sig fast derpå. Der går ca. en uge, fra ægget befrugtes til det sætter sig fast på slimhinden, og det er forklaringen på, at spiralen skal opsættes senest 1 uge efter det ubeskyttede samleje. Kobberet i spiralen påvirker desuden sædcellerne, så befrugtning af ægget i nogle undgås.
Kobberspiralen er mere effektiv end fortrydelsespiller. Den kan desuden anvendes som almindelig prævention fremover. Den beskytter dog ikke mod kønssygdomme. En hormonspiral kan ikke anvendes som nødprævention.
Du kan købe kobberspiraler her:
OBS: Hvis du er i tvivl om, hvilken spiral du skal vælge, kan du klikke på et produkt nedenfor og spørge forhandleren på den side du bliver henvist til:
Nova-t
Nova-t er beregnet til alle kvinder:
Flexi-t
Flexi-t+ 300 er beregnet til kvinder, der allerede har født.
Hyppigt stillede spørgsmål
I det følgende besvares nogle af de hyppigt stillede spørgsmål om nødprævention.
Medfører nødprævention bivirkninger?
Ja, både fortrydelsespiller og kobberspiraler kan medføre bivirkninger:
- Fortrydelsespiller kan medføre flere bivirkninger, hvor de mest almindelige er kvalme, hovedpine, opkastninger og blødningsforstyrrelser. En del af disse kan dog forebygges vha. kvalmestillende medicin. Læs evt. mere om bivirkningerne ved fortrydelsespiller her.
- Ved brug af kobberspiral oplever en del kvinder, at de får lidt mere udflåd og/eller lidt kraftigere menstruation. Herudover oplever nogle også hovedpine og/eller at de tager en smule vægt på, men begge disse bivirkninger plejer at forsvinde hurtigt. Ved visse underlivsinfektioner er der desuden øget risiko for, at infektionen spreder sig til æggeledere og æggestokke.
Er nødprævention det samme som abort?
Nej, nødprævention og abort er to helt forskellige ting. Nødprævention forhindrer det befrugtede æg i at fastsætte sig på slimhinden i livmoderhulen. Man er med andre ord ikke gravid endnu, når man anvender nødprævention (bemærk dog at nødprævention ikke beskytter 100% mod graviditet).
Abort derimod er en afbrydelse af graviditeten, der finder sted, inden fosteret bliver selvstændigt levedygtigt.
Er nødprævention og prævention det samme?
Nej, nødprævention er ikke det samme som prævention:
- Prævention bruges til at forhindre graviditet
- Nødprævention bruges til at undgå graviditet, når man har haft ubeskyttet samleje eller hvis et præventionsmiddel har svigtet
Nødpræventionsmidler
- Fortrydelsespille
- Kobberspiral *
Præventionsmidler
- Kobberspiral *
- Kondom
- Mini-pille
- Pessar
- P-pille
- P-plaster
- P-ring
- P-stav
- P-sprøjte
- Hormonspiral
* En kobberspiral er et præventionsmiddel, der kan anvendes som nødprævention, hvis det anlægges inden for 7 dage efter ubeskyttet samleje.
Bemærk i øvrigt også at nødpræventionsmidler ikke beskytter mod kønssygdomme (det gør et kondom).
Kilder og yderligere information
- plannedparenthood.org – Which kind of emergency contraception…
- ec-ec.org – What is Emergency Contraception?
- nhs.uk – Emergency contraception (morning after pill, IUD)
- who.int – Emergency contraception
- en.wikipedia.org – Emergency contraception
- cochrane.org – Methods of emergency contraception
- ncbi.nlm.nih.gov – Emergency contraception – Potential for…
- ncbi.nlm.nih.gov – Emergency contraception
- ncbi.nlm.nih.gov – Emergency contraception: a review of…