Perlutex®
Sidst opdateret af redaktionen den 12. oktober 2021
Perlutex® var et receptpligtigt lægemiddel, der blev brugt til behandling af sygdommen endometriose samt ved utilstrækkelig produktion af progesteron i ovarierne.
Perlutex® er udgået og produceres ikke længere. Følgende præparater indeholder det samme aktivstof som Perlutex® og findes fortsat på det danske marked:
- Depo-Provera®
- Divina® “Paranova”, komb.
- Divina® Plus, komb.
- Indivina®, komb.
- Provera®
- Trevina®, komb.
OBS: Oplysningerne i det følgende stammer fra Lægemiddelstyrelsens produktresumé, men er forældede, idet Perlutex® er udgået.
Anvendelse
Perlutex® anvendes ved:
- Utilstrækkelig progesteronproduktion i ovarier
- Endometriose
Bivirkninger
Perlutex® kan medføre følgende bivirkninger: Vægtøgning, brystspænding, hovedpine, nedsat stemningsleje, tørhed i vagina, kvalme, akne. Ved længere tids behandling evt. blødningsforstyrrelser. Kan i store doser virke viriliserende.
Graviditet
Perlutex® bør ikke anvendes under graviditeten.
Amning
Perlutex® bør ikke anvendes i ammeperioden.
Advarsel
Patienten bør kontrolleres af læge regelmæssigt under behandling med Perlutex®.
Perlutex tabletter indeholder stoffet lactosemonohydrat og bør derfor ikke anvendes til patienter, der har arvelig galactoseintolerans, galactosemalabsorption, Lapp lactase deficiency.
Interaktioner
Stærkt enzyminducerende medicin såsom phenobarbital, phenytoin, carbamazepin og rifampicin øger metaboliseringen af gestagen.
Farmakodynamiske egenskaber
Medroxyprogesteronacetat har samme virkning som det naturlige kvindelige kønshormon progesteron. Det undertrykker ægløsningen ved at forhindre frigørelse af hormoner fra hypothalamus (gonadotrope hormoner).
Farmakokinetiske egenskaber
Midlet absorberes ufuldstændigt fra mave-tarmkanalen. Maksimal plasmakoncentration efter peroral indgift nås efter 1-3 timer og viser stor individuel variation. Metaboliseres i leveren ved hydroksylering. Eliminationen er bifasisk.
Arbejds- og trafiksikkerhed
Ingen mærkning.
Dosis
Perlutex® findes som tabletter á 5 mg eller som injektionsvæske 25 mg/ml. Perlutex® er receptpligtigt.
Voksne: 5 mg daglig i 10-12 dage.
Overdosering
Ingen data.
Indhold
- Aktivstof: Medroxyprogesteronacetat (5 mg).
- Hjælpestoffer: Gelatine, lactosemonohydrat, magnesiumstearat, talcum, majsstivelse.
Præparater med lignende eller samme virkning
- Levonova®
- Progesteron
- Provera®
Producent: LEO Pharma Nordic
Relevante Links