Probiotika

Probiotika er et emne, som man inden for lægevidenskaben såvel som helseverdenen interesserer sig meget for i dag – og det er ikke uden grund; der forskes mere og mere i probiotikas virkning på helbredet, og de fleste eksperter er i dag enige om, at probiotika kan påvirke mange sygdomme i positiv retning.

I denne artikel kan du se, hvilke probiotika vi anbefaler. Herudover kan du læse om alle de vigtigste aspekter af probiotikas virkning på helbredet.

Hvilke probiotika bør man købe?

I det følgende findes en oversigt over de probiotika, vi anbefaler.

Du kan læse mere om baggrunden for anbefalingen ved at klikke her.

Probiotika til specifikke formål

Alle de probiotika der ses ovenfor, er beregnede til daglig anvendelse. Probiotikaene nedenfor er alle udviklede til specifikke formål:

Børn og spædbørn

Akut tilførsel

Rejse

Hvad er probiotika?

Probiotika er levende bakterier og gærsvampe, der er gode for helbredet – og især for fordøjelsessystemet. Selvom man ofte tænker på bakterier som noget, der forårsager sygdomme, findes der masser af bakteriestammer, som er gavnlige for os. I kroppen findes både “gode” og “dårlige” bakterier. Probiotika kaldes ofte “gode” eller “gavnlige”, fordi de er med til at holde tarmsystemet sundt – og tarmsystemets tilstand er meget vigtigt for vores overordnede helbred.

Probiotika findes naturligt i kroppen. De findes også i nogle fødevarer og kosttilskud. Interessen for probiotika opstod omkring midten af 1900-tallet og har siden kun været tiltagende. I dag anbefaler læger ofte probiotika til patienter med fordøjelsesproblemer.

Hvordan virker probiotika?

Probiotikas eksakte virkemåde i kroppen er endnu ukendt, men forskerne forsøger fortsat at finde ud af, hvordan probiotika virker. Man ved dog, at probiotika kan:

• genetablere tarmfloraen, når man mister gavnlige tarmbakterier – som f.eks. i forbindelse med antibiotikakur (probiotikaen erstatter de gavnlige tarmbakterier, som nedslås af antibiotikaen).
• hjælpe til at genoprette balancen mellem “gode” og “dårlige” bakterier i tarmsystemet, hvilket er vigtigt for at kroppen kan fungere, som den skal.

Hvorfor er tarmfloraen vigtig?

Der er i dag en udbredt enighed om, at tarmfloraen spiller en utrolig vigtig rolle for vores overordnede helbred. Herudover mener mange eksperter, at udviklingen af flere sygdomme kan spores til tarmenes tilstand. Eksempler herpå kan være alt fra tarmsygdomme såsom irritabel tyktarm, Morbus Crohn og Colitis Ulcerosa, men også hudlidelser som f.eks. eksem og psoriasis, reumatologiske sygdomme som f.eks. fibromyalgi og endda visse psykiske lidelser såsom depression.

Nogle steder kan man læse, at der findes ti gange flere bakterier i tarmen, end der er celler i hele kroppen (et forhold på 10:1). Dette er blot en myte, der stammer fra et estimat foretaget af mikrobiologen Thomas Lucky i 1972 (1). Selvom forholdet varierer fra menneske til menneske, estimerede man i et stuide fra 2016, at den nærmere er 1,3:1 (eller omtrent 1:1). Dette ændrer dog på ingen måde ved tarmbakteriernes vigtighed i kroppen (2). Et voksent menneske har således typisk 1 – 2 kilo bakterier i tarmsystemet.

I nogle kilder kan man desuden læse, at tarmbakterierne udgør omkring 70 – 80% af immunforsvaret, hvilket er et tal, der synes at være belæg for (3, 4, 5). Dette afhænger naturligvis af, hvordan man definerer immunforsvarets “størrelse”.

Typer af probiotiske bakterier

Der findes mange forskellige bakterier, der klassificeres som probiotika. De har alle deres individuelle fordele, men de fleste tilhører én af følgende to grupper:

Probiotika og sygdomme

Forskerne forsøger fortsat at finde ud, hvilke probiotika, der er mest effektive mod specifikke sygdomme. Nogle af de mest almindelige sygdomme, som probiotika kan have en gavnlig virkning på, er:

• Irritabel tyktarm (IBS)
• Kronisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD)
• Infektiøs diarré (der skyldes bakterier, virus eller parasitter)
• Antibiotika-associeret diarré
• Laktoseintolerans

Noget forskning tyder på, at probiotika også kan have en virkning på problemer i andre kropsdele, såsom:

• Huden (f.eks. eksem)
• Urinvejene (urinvejsinfektioner)
• Vagina (gærsvampeinfektioner i skeden)
• Munden

Nogle studier har også vist, at probiotika muligvis kan forebygge forkølelse, influenza og visse allergier (6). Det bør dog understreges, at der skal mere forskning til for at understøtte alle disse virkninger.

Probiotika er en fødevare – ikke medicin

Det er vigtigt at være opmærksom på, at probiotika klassificeres som fødevarer – og ikke medicin. Dette betyder bl.a., at probiotika ikke testes og kontrolleres ligeså grundigt som medicin. Der er heller ikke de samme strenge krav til mærkning på emballagen. Når man køber et produkt, der indeholder probiotika, kan man derfor heller ikke være sikker på, at:

• produktet rent faktisk indeholder de bakterier, der er angivet på emballagen
• produktet indeholder bakterier i tilstrækkelige mængder til, at de har en effekt på kroppen
• bakterierne i produktet kan overleve længe nok til, at de når dit tarmsystem

Nogle producenter forsyner forbrugerne med meget præcise oplysninger om bakterierne i produktet. Dette gælder f.eks. probiotikaene i serien Udos Choice, hvor der angives fem oplysninger om bakterieindholdet: 1) antallet af bakterier, 2) antallet af bakteriestammer, 3) bakteriernes fordeling på de forskellige bakteriestammer, 4) antallet af levende bakterier på produktionstidspunktet og 5) antallet af levende bakterier ved holdbarhedsperiodens udløb. Man kan dog som nævnt ikke være sikker på, at disse oplysninger kontrolleres af myndighederne, da probiotika klassificeres som fødevarer og derfor ikke testes ligeså strikt som medicin.

Bør man vælge probiotiske kosttilskud eller fødevarer?

Der findes både probiotiske kosttilskud og probiotiske fødevarer. Eksempler på kosttilskud er dem, der ses øverst i denne artikel. Eksempler på fødevarer kan være yoghurt, drikkeyoghurt og andre mælkeprodukter, der har et naturligt indehold af probiotika, men også kan være tilsat probiotika.

Selvom man ikke ved meget om probiotikas specifikke virkningsmekanismer, er vores anbefaling, at man anvender probiotiske kosttilskud fremfor probiotiske fødevarer. Baggrunden herfor er, at kosttilskuddene generelt indeholder flere bakterier og bakteriestammer end fødevarene. Hertil kommer, at der sandsynligvis er en stor forskel på effekten af probiotiske kosttilskud, der viser lovende resultater i kliniske undersøgelser og – på den anden side – probiotiske fødevarer, der praktisk talt aldrig indgår i sådanne studier.

Det skal dog bemærkes, at probiotiske fødevarer bør indgå i kosten og at kosttilskud ikke bør erstatte en sund, varieret kost. Man kan f.eks. med fordel spise fermenterede fødevarer, som f.eks. syltede agurker eller surkål – eller nyere varer som f.eks. kombucha (fermenteret te) eller kimchi (fermenterede grøntsager med kinakål som hovedingrediens).

Probiotika i yoghurt

Som nævnt ovenfor indeholder yoghurt og andre mælkeprodukter probiotika, men i forhold til tilførsel af probiotiske bakterier, kan der være stor forskel på de enkelte produkter; “normal yoghurt” fremstilles vha. mælkesyrebakterier såsom Lactobacillus delbrueckii subsp. bulgaricus, mens “probiotisk yoghurt” både fremstilles med mælkesyrebakterier og bifidobakterier. Dette gør probiotisk yoghurt mere potent end normal yoghurt.

Skal man give sin baby probiotika?

Babyer der ammer, får normalt alle de næringsstoffer de har brug for via modermælken. Uanset om babyer får modermælk eller modermælkserstatning, er det ikke unormalt at de får kolik eller mavesmerter i mindre omfang. I disse tilfælde kan man med fordel prøve at give babyen et af følgende probiotiske midler:

Du kan se flere midler til behandling af kolik hos babyer her.

Bivirkninger

Probiotika tåles godt af de fleste mennesker og de medfører kun sjældent bivirkninger. De få bivirkninger man kender til, er ikke alvorlige og inkluderer urolig mave, diarré, luft i maven og oppustethed. Disse bivirkninger optræder stort set kun de første par dage, efter man er begyndt at tage probiotika. I enkelte tilfælde er infektioner blevet rapporteret som en bivirkning af probiotika (7).

I nogle tilfælde kan de også udløse allergiske reaktioner. I disse tilfælde bør man altid stoppe med at tage probiotikatilskuddet. Hvis man oplever allergiske reaktioner eller hvis bivirkningerne (urolig mave osv.) varer ved, bør man opsøge læge. Der findes en del studier af de mulige sammenhænge mellem probiotika og allergier, men en entydig sammenhæng er endnu ikke påvist (8, 9).

Hvornår bør man ikke anvende probiotika?

Hvis du har et svækket immunforsvar eller andre alvorlige sygdomme, bør du altid tale med din læge, inden du tager probiotika. Dette gælder også ved svampeinfektioner. Hvis du er allergiker, bør du også være opmærksom på, om du er allergisk over for nogle af indholdsstofferne i de probiotiske kosttilskud, du ønsker at tage.

Relevante links

• Mælkesyrebakterier
• Mælkesyretabletter
• Mælkesyrebakterier i skeden

Kilder og yderligere informationer

• nccih.nih.gov – Probiotics: In Depth
• worldgastroenterology.org – Probiotics and prebiotics
• crnusa.org – Best Practices Guidelines for Probiotics
• cdc.gov – Regulatory Oversight and Safety of Probiotic Use
• nhs.uk – Probiotics
• health.harvard.edu – Health benefits of taking probiotics
• health.harvard.edu – Should you take probiotics?
• my.clevelandclinic.org – Probiotics
• racgp.org.au – What are probiotic supplements – and…
• healthlinkbc.ca – Probiotics
• bda.uk.com – Probiotics