SARS (Severe Acute Respiratory Syndrome)

Speciallæge, dr.med. Peter Hansen

Sidst opdateret af redaktionen den 11. oktober 2021

SARS (Severe Acute Respiratory Syndrome) – status 12. maj  2003

 

Hvad er SARS

SARS er en tilstand hvor bl.a. atypisk lungebetændelse (ofte i svær grad) og andre symptomer indgår, ofte uden at årsagen til symptomerne kendes.

Sygdommen er benævnt efter dens symptomer, altså alvorlig akutindsættende luftvejssyndrom. Sygdommen er opstået i, – eller de første rapporter om sygdommen er kommet fra, Guangdong provinsen i Kina. Herfra er sygdommen så spredt til andre områder, primært omkring Beijing i Kina, til Hongkong, Vietnam og Singapore. Der har desuden været sporadiske tilfælde på det amerikanske kontinent med flest tilfælde i Toronto i Canada, samt med sporadiske tilfælde i Europa. SARS findes aktuelt i 25 lande. Der har endnu ikke været tilfælde i Danmark.

 

Hvad skyldes SARS?

SARS kan forårsages af flere forskellige vira. Hyppigt er der tale om paramyxovirus, som ligner det virus der kendes fra bl.a. fåresyge, mæslinger, respiratorisk syncytial virus (RS-virus) m.fl. eller coronavirus eller varianter heraf.

På det seneste har man kunnet isolere et identisk virus fra såvel syge mennesker som aber. Sygdommen menes derfor med stor sikkerhed forårsaget af en hidtil ukendt variant af coronavirus (se billeder nedenfor). Inkubationstiden, d.v.s. tiden fra smitte til udbrud af sygdommen, er fra 2 til ca. 10 dage. Der er netop rapporteret om fundet af et virus som er meget nært beslægtet med SARS coronavirus  i vilde dyr bl.a. i desmerdyr og vaskebjørne. Dyrene sælges i det sydlige Kina primært som føde og kan tænkes at være det naturlige oprindelige udgangspunkt for virus.

 

Coronavirus - skematisk billede

Skematisk billede af Coronavirus: Navnet skyldes at glycoproteinerne (blå) som omgiver viruskernen minder om solens corona. Kernen består af såkaldt enkelt-strenget RNA.

 

Coronavirus - elektronmikroskop

Billede af Coronavirus optaget med elektronmikroskop.

 

Hvad er symptomerne på SARS?

Symptomerne svarer til influenza: feber over 38°C ofte med kuldrystelser, ondt i halsen og muskelstivhed evt. efterfulgt af hovedpine, utilpashed og muskelsmerter. Efter 3-7 dage optræder der en tør hoste eller besværet vejrtrækning. Der er beskrevet udslæt, påvirket bevidsthed og diaré. Hos 10-20 % af patienterne optræder der så svære vejrtrækningsproblemer at der er  behov for respiratorhjælp

Hvordan smitter SARS?

Fra person til person, overvejende ved tæt kontakt via sekreter som dråbeinfektion (nysen eller hosten). Smitte kan også spredes via ekskreter (f.eks. via virus udskilt i fæces) eller via ting som smittede har rørt ved f.eks. dørhåndtag. Børn synes at smitte videre til andre børn i mindre omfang end den smitte der er beskrevet fra voksen til voksen. Senest er beskrevet såkaldte “super smittespredere” som kan smitte specielt mange personer.

 

Hvordan behandles SARS?

Der findes ingen specifik behandling mod SARS. Behandlingen retter sig mod symptomer og sikring af vejtrækning.

 

Hvordan beskytter man sig mod  mod SARS?

Virus lader til at kunne overlevet flere timer udenfor kroppen, men nedbrydes på få minutter med klorin. Generelt bør derfor iagttages god håndhygiejne. Det er vanskeligt at sige noget om hvor tæt kontakt der skal til før smitte overføres. Man bør undgå at blive hostet og nyset lige op i ansigtet. Mundbind er formentlig kun relevant hvis man har tæt kontakt med en  smittet/mistænkt smittet. Kun mundbind med bakterie og virusfilter yder effektiv beskyttelse. Et kirurgisk mundbind uden filter yder kun begrænset beskyttelse.

Forud for en udlandsrejse bør man checke på SSI's hjemmeside om der er områder hvortil rejse frarådes. På rejse bør man iagttage de samme hygiejne regler som er beskrevet ovenfor.

Hvis man har været i nær kontakt (dvs. udsat for nysen eller hosten tæt på) med en person mistænkt for SARS vil man blive sat på aktiv overvågning hvilket indebærer at man skal måle temperatur daglig, holde sig hjemme, dvs. ikke gå på arbejde, i skole/daginstitution samt daglig kontakt med embedslægen. Arbejdskolleger behøver ikke at iagttage særlige forholdsregler. Det samme gælder for raske personer der kommer til Danmark fra berørte områder og som ikke har været nærkontakt med mulige smittede.