Smertestillende cremer, salver og gels

Farmaceut, cand.pharm. Birgitte Andersen

Sidst opdateret af redaktionen den 04. januar 2023

Smertestillende cremer, salver og gels bruges til at lindre smerter i muskler, led og bindevæv. Herudover dæmper de også inflammation.

Alle midlerne kan anvendes mod smerter og inflammation efter f.eks. slag, forstuvninger, forstrækninger, muskelspændinger o.lign.

I denne artikel finder du en oversigt over de forskellige midler på det danske marked opdelt efter deres virksomme indholdsstof. Ved hvert indholdsstof findes en kort forklaring af, hvad stoffet anvendes til, hvilket gør det lettere at vælge det rette.

 

Diclofenac

Diclofenac anvendes til behandling af lokale smerter, der er milde til moderate, og som skyldes inflammation eller skader på muskler eller led. Der findes to gels med diclofenac, som fås i håndkøb:

Diclofenac® Orifarm er en generisk version (dvs. en billigere version) af Voltaren®. De to gels virker på samme måde, fordi de begge indeholder diclofenac i samme styrke (11,6 mg/g). Den eneste forskel er med andre ord mærket, prisen og pakningsstørrelserne.

Diclofenac® Orifarm

Diclofenac® Orifarm er en gel, der findes i tuber med 50 g, 100 g og 200 g.

Du kan købe Diclofenac® Orifarm her:

Voltaren® Gel

Voltaren® Gel findes i tuber med 50 g, 100 g og 150 g.

Du kan købe Voltaren® Gel her:

 

Ibuprofen

Ibuprofen har en smertestillende virkning og kan mindske de fysiske symptomer ved lokale inflammatoriske tilstande i muskler eller led. Der findes én gel og én creme med ibuprofen:

De to midler virker på samme måde, fordi de begge indeholder ibuprofen i samme styrke (5% – dvs. 1 gram gel eller creme indeholder 50 mg ibuprofen). Den primære forskel er dispenseringsformen (den ene er en gel og den anden er en creme).

Ipren® Gel

Ipren® Gel findes i tuber med 50 g og 100 g.

Du kan købe Ipren® Gel her:

Ibutop® Creme

Ibutop® Creme findes i tuber med 50 g og 100 g.

Du kan købe Ibutop® Creme her:

 

Piroxicam

Piroxicam anvendes mod inflammatoriske smerter, ømhed og hævelse, som forekommer i muskler, sener og led. Der findes én gel med piroxicam:

Felden® Gel

Felden® Gel findes i tuber med 25 g, 50 g og 112 g.

Du kan købe Felden® Gel her:

Alternativer

Udover smertestillende cremer findes der også:

Smertestillende plaster virker på samme måde som den smertestillende creme Diclofenac® Orifarm og Voltaren®, der ses ovenfor, fordi de indeholder det samme virksomme stof (diclofenac). En forskel er dog dispenseringsformen (det ene er en creme og det andet er plaster), hvilket i nogle tilfælde kan have betydning for resultaterne.

De bedøvende cremer og plastre virker helt anderledes (de gør huden følelsesløs), fordi de indeholder nogle andre virksomme stoffer end de smertestillende midler.