Solskoldning

Vi anbefaler følgende produkter til behandling af solskoldning:

Hvad er en solskoldning?

Hudens pigment virker som et “skjold”, der nedsætter de skadelige virkninger på huden fra ultraviolet (UV) belysning.

Solskoldning opstår når den mængde sol eller anden ultraviolet lys som man udsættes for overskrider hudens evne til via pigment at beskytte mod strålerne.

Det er meget varierende hvor længe man kan tåle at opholde sig i solen inden man bliver solforbrændt. Det afhænger bl.a. af alder, hudtype og hudfarve, den geografiske placering (Nord- eller Sydpå), tidspunktet på dagen og årstiden.

En solforbrænding hos en person med meget lys hud kan ved omkring middag opstå på mindre end 15 minutter mens en person med mere pigment i huden kan modstå den samme udsættelse for solens stråler i måske flere timer.

Solbrændthed mistolkes ofte som et udtryk for sundhed. I virkeligheden er solbrændthed hudens reaktion på en nylig “hudskade” forårsaget af UV- stråler.

Solariebruning er også i længden skadeligt for huden. Solariecentre benytter lysstofrør som primært udsender UVA-stråler og en minimal mængde UVB-stråler. UVA-strålerne går dybere ned i huden end UVB- stråler. Selv om UVA-stråler sjældent forårsager solskoldning kan det medføre rynker og øget aldring af huden og øge risikoen for modermærkekræft og forringe immunsystemet.

Hvad forårsager en solskoldning?

Solen producerer både synlige og usynlige stråler. Usynlige stråler kendes som ultraviolet-A (UVA) og ultraviolet–B (UVB). Begge typer stråler medfører solbrændthed og solskader. UVB-bestråling er formentlig mere skadelig end UVA-bestråling, men der findes ikke noget “sikkert” UV- lys. Skadelige UV-stråler er mere intense om sommeren, ved store højder og i områder tæt på ækvator. Vind og reflektioner fra vand, sand og sne forstærker ligeledes solens skadelige virkninger. De fleste UV-stråler når jorden selv på overskyede dage.

Risikoen for at blive forbrændt af solen er størst mellem kl. 10 og kl. 16 hvor solens stråler er stærkest. Man bliver nemmere forbrændt på en varm dag fordi varme øger effekten af UV-strålerne.

Hvad er symptomerne på solskoldning?

Graden af solskoldning kan variere, fra en rødmen som aftager indenfor 24 timer, til en mere alvorlig solforbrænding der kræver behandling af en læge.

Typisk vil symptomerne ved en solskoldning være:

• Huden er rødlig, øm og varm at røre ved
• Huden kan være smånupret og/eller hævet at føle på (kan optræde efter flere dage)
• Yderligere symptomer kan være feber, kulderystelser, kvalme og kløe
• Den forbrændte hud vil typisk begynde at skalle af 3-8 dage efter en solskoldning.

 Vær opmærksom på:

• Om der er tegn på shok såsom besvimelse, svimmelhed, hurtig puls, hurtig vejrtrækning, øget tørst, bleg hud, klam og koldt svedende hud.
• Om personen har øjensmerter og om øjnene er overfølsomme overfor lys.
• Om der er symptomer såsom kvalme, feber, kulderystelser eller kløe
• Om solskoldningen er meget alvorlig og smertefuld.

Ved ét eller flere af ovenstående symptomer bør man kontakte en læge for vurdering.

Varigheden af en solskoldning

Hvor lang tid symptomerne på en solskoldning varer ved, afhænger af graden af forbrændingen. I milde tilfælde vil rødmen aftage inden for 24 timer og huden begynde af afskalle 3 – 8 dage efter skoldningen.

I mere alvorlige tilfælde kan varigheden af disse stadier være længere.

Hvordan undgå man at blive solskoldet?

Den gyldne regel for at undgå en solskoldning er enkel: Begræns soleksponering!

Om sommeren vil dette være mellem kl. 10 og kl. 14. Sportsaktiviteter bør så vidt muligt ske om morgenen eller om aftenen.

• Brug gode solbriller med sikker solbeskyttelse i glassene og bær en hat eller en kasket til at beskytte hovedet.

• Benyt lyse og løsthængende klæder, men alle former for klæder er bedre end ingenting!

• Skyer og støv i luften spreder sollyset. Man kan derfor godt blive solskoldet selv på en overskyet dag.

• Vær opmærksom på at visse typer medicin (bl.a. tetracyklin, vanddrivende medicin, beroligende medicin) kan øge risikoen for solskoldning fordi de indeholder stoffer som gør at huden absorberer mere af solens stråler. Disse ‘fotosensitivitets reaktioner’ kan også forårsages af visse typer af svangerskabsforebyggende piller. Er man i tvivl bør man spørge sin læge om hvilke piller der kræver forsigtighed ved solbadning.

• Brug solcreme.

Hvis man har tendens til at blive solskoldet bør man bruge solcreme med en beskyttelsesfaktor på 15 og derover. Har man mindre tendens til at bliver solskoldet kan man nøjes med en mindre solfaktor.

Påsmør solcreme 20 – 30 minutter før du går ud i solen. Dette giver huden tid til at blive mættet med solcreme. Alle typer solcreme, selv vandfaste solcremer, er mere effektive hvis de påsmøres hyppigt. Husk at genindsmøre huden hvis du har været i vandet eller sveder meget, da vand og sved kan reducere effektiviteten af mange solcremer.

Brug solcremer med højere solfaktor på områder som har behov for ekstra beskyttelse som f.eks. næsetippen, ørerne, kravebenet, oversiden af fødderne og skuldrene.

Brug ikke solcreme på læberne, brug i stedet produkter som er specielt beregnet til læber.

Undgå at få solcreme og andre solbeskyttelsesmidler i øjnene.

Næste gang du er i solen og vil undgå en solskoldning medbring da et stopur og respekter tiden!

Vi anbefaler følgende produkter til behandling af solskoldning:

Kan man blive solbrændt/solskoldet gennem vinduesglas eller bilruder?

Vinduesglas og bilruder virker som et solfilter, omend det ikke udelukker al UV-bestråling. Glas absorberer de fleste UV-B stråler mens UV-A og infrarøde stråler kan passere et enkelt tyndt og klart glaslag.

Ved dobbeltruder, termoruder eller bilruder som anvendes i dag, er gennemtrængeligheden for UV-B så godt som elimineret og UV-A stærkt reduceret, hvorfor man ikke bliver solbrændt under bilkørsel eller ophold indenfor i en bygning. Infrarøde stråler passerer uhindret igennem det meste glas, så man kan nyde varmen gennem en rude uden at frygte solskoldning.

Hvordan behandler man en solskoldning?

Der findes ikke nogen hurtig kur mod solskoldning. Er skaden sket kan man forsøge sig med :

• Klude dyppet i lunkent vand eller mælk (fedtet i mælken virker lindrende. Dyp noget gaze i sødmælk og læg det på de solskoldede områder i 20 minutter. Gentag processen hver 2. eller 4. time).

• Tage et kølende bad (ikke iskold men kølende) – undgå at bruge badesalt, badeolie eller boblebad.

• Undgå at skrubbe huden eller barbere den. Benyt et blødt håndklæde og dup huden tør.

• Påsmøre en kølende lotion.

• Ekstrakt fra aloe vera planten, enten fra den friske saft eller fra cremer indeholdende aloe vera kan virke lindrende på huden.

• Undgå yderligere soleksponering.

Benyt evt. kunstig solbrunere som er et sikkert alternativ til UV-eksposition hvis man har behov for et solbrændt look. Det er vigtigt at huske på at disse produkter ikke er solcremer og at de ikke beskytter mod en solskoldning og solskader hvis huden udsættes for sol efter at de er påsmurt.

Er for meget soldyrkelse skadeligt?

Alle undersøgelser tyder på at overdreven soldyrkelse er skadeligt. Den alvorligste langtids skadevirkning af overdreven soldyrkelse er risikoen for senere udvikling af modermærkekræft.

Andre følgevirkninger af for meget sol er for tidlig aldring af huden som med tiden bliver rynket, slap og læderagtig hvilket giver et ældet udseende. For meget sol stimulerer også dannelsen af store fregner (gammelmands pletter) og skællignende udvækster (aktinske keratoser) som har en risiko for at udvikle sig til hudkræft. Dannelsen af disse hudforandringer er direkte proportionalt med graden af soleksponering gennem årene.

For kraftig soleksponering og ultraviolet stråleskader har formentlig også en sammenhæng med udvikling af grå stær.