Trylleplaster
Sidst opdateret af redaktionen den 04. januar 2023
Et trylleplaster er et bedøvende plaster, der bruges til at gøre huden følelsesløs kortvarigt før mindre indgreb som f.eks. vaccinationer og andre nålestik. Det bruges især til børn, men kan også anvendes til voksne.
Hvor kan man købe trylleplaster?
På det danske marked er Emla® det samme som trylleplaster. Herudover findes der plasteret Lipricain®, som har samme indholdsstoffer, virkning og anvendelse. Du kan købe begge varianter nedenfor:
Du kan købe Emla® Medicinsk Plaster her:
Hvad er et trylleplaster?
Et trylleplaster er en betegnelse for et bedøvende plaster, der anvendes til at gøre hudoverfladen følelsesløs kortvarigt. Plasteret er lokalbedøvende og mindsker eller fjerner helt smerteoplevelsen, hvilket kan være en stor fordel i forbindelse med forskellige medicinske indgreb.
Hvordan anvendes trylleplasteret?
Trylleplasteret er især anvendeligt, når børn skal vaccineres eller gennemgå forskellige mindre indgreb.
Trylleplaster har netop fået sit navn fra dets udbredte anvendelse i indgreb på børn, men anvendes også til voksne. Eksempler på anvendelse hos voksne inkluderer hos patienter med nåleskræk, ved tatoveringer og andre anledninger hvor det er praktisk at gøre huden følelsesløs.
Et trylleplaster er nemt at påføre; det er praktisk talt som at påføre et “normalt” plaster – men husk altid at følge lægens anvisninger samt instruktionerne i indlægssedlen. Som udgangspunkt skal:
- plasteret sidde på stedet, hvor der skal stikkes
- cremen i plasteret være indkapslet lufttæt (hvis plasteret er korrekt påsat, er cremen indkapslet lufttæt)
- plasteret sidde på huden i minimum 1 time for at virke inden stikket
- plasteret maksimalt sidde på huden i 4 timer
Bemærk at det er vigtigt, at påføre plasteret ifølge vejledningen for at det virker optimalt. Hvis du er i tvivl om anvendelse, bør du kontakte din læge eller spørge på apoteket.
Plasteret skal normalt påføres omtrent 1 time inden stik hos lægen. Derfor kan det ofte påføres, inden man tager afsted til lægen. Hvis ikke det er muligt, er det heldigvis nemt at have med sig i en taske el.lign. og påføre det rettidigt et andet sted.
Et lille tip
Hvis trylleplasteret anvendes på et barn, kan du med fordel gøre barnet opmærksom på plasterets virkning og at stikket ikke vil medføre smerte:
- Fortæl barnet at plasteret virker
- Berolig barnet ved at fortælle at stikket ikke kommer til at gøre ondt
- Efter plastret er fjernet og før der skal stikkes, kan du eventuelt illustrere følelsesløsheden ved at prikke eller kradse let med fingeren på det område, hvor plastret har siddet og efterfølgende gøre det samme på et område, hvor plasteret ikke har siddet – dermed forstår barnet, at plasteret rent faktisk virker
Hvordan virker plasteret?
Trylleplaster virker ved hjælp af en lokalbedøvende creme, som indeholder de virksomme stoffer lidocain og prilocain. Cremen indeholder 2,5% af hver af de virksomme stoffer. Det er de samme stoffer, som findes i de bedøvende cremer Emla® creme og Lipricain® creme. Plasterets midterste del indeholder denne lokalbedøvende creme.
Omtrent en time efter at plasteret er påsat, vil hudområdet under plasteret stort set være følelsesløst. Dette giver lægen mulighed for at stikke et redskab (f.eks. en kanyle) ind i huden, uden at det gør ondt på patienten. Selve smerteoplevelsen kan variere fra meget få smerter til komplet smertefrihed. Trylleplasteret virker i op til 5 timer.
Du kan købe Emla® Medicinsk Plaster her: